ForsideHadsundLaura Holm er valgt som folketingskandidat for det konservative folkeparti i Himmerlandskredsen

Laura Holm er valgt som folketingskandidat for det konservative folkeparti i Himmerlandskredsen

- Annonce -

Laura Holm er valgt som folketingskandidat for det konservative folkeparti i Himmerlandskredsen

Himmerlandskredsen har torsdag den 24. oktober 2024 enstemmigt valgt 35-årige Laura Holm som deres folketingskandidat. Både Rebild og Vesthimmerlands vælgerforeninger står samlet bag valget af Laura Holm, som de anser for at være den rette til at repræsentere kredsen ved det kommende folketingsvalg.

Vælgerforeningsformand i Rebild, Lasse Brunø, siger i den forbindelse: ”Med Laura Holm har vi fået en utrolig spændende politiker, der vil blive en fremragende repræsentant for Himmerland. Laura har som ung kvinde med stor interesse for børnefamilier, frivilligt arbejde og udvikling af landdistrikter – en profil, der på fornemmeste vis passer til det, der interesserer vælgerne i vores område.” Lasse Brunø fortsætter: ”Derudover kan jeg tilføje, at jeg har kendt Laura i mange år, og hun er som menneske utroligt passioneret, omsorgsfuld og hårdtarbejdende. Værdier, der taler lige til den konservative vælgergruppe, så jeg ser frem til i samarbejde med Laura at arbejde for, at vi igen får himmerlandsk repræsentation i den konservative folketingsgruppe efter næste valg”.

LÆS OGSÅ: Laura Holm: “Det er min første gang, og jeg glæder mig”

Også vælgerforeningsformand i Vesthimmerland, Ulrik Mark, udtrykker sin glæde over den nye folketingskandidat: ”Jeg er utrolig glad for, at Laura har sagt ja til være vores kandidat. Laura viser tydeligt med sit engagement i forskelligt frivilligt arbejde samt i det politiske arbejde, at hun er bevist om, at der skal mange forskellige blomster til for at lave en flot buket, hvilket godt kan overføres til det politiske spektrum. Selvom Laura ikke er blomst fra egen have i vores egne vælgerforeninger, ser jeg det som en force, idet hun har en naturlig nysgerrighed på at møde alle. Hertil kan Laura kommunikere med alle, fra ung til ældre, den socialt udsatte til direktøren for det hele. Jeg glæder mig over, at vi i de 2 vælgerforeninger samlet bakker op om Laura, og vi glæder os til, at vælgerne kommer til møde hende.” 

Laura Holm, der sidder i byrådet i Mariagerfjord Kommune, har allerede markeret sig som en stærk stemme for udviklingen af landdistrikterne. Hun brænder for at skabe værdi i lokalsamfundene og ser udviklingen af landdistrikterne som en vigtig faktor for hele regionens fremtidige trivsel. Hun arbejder målrettet for at fremme bæredygtige initiativer og innovative klimavalg, som kan bidrage til en grønnere fremtid, og her er Laura Holm ofte ude at besøge lokale virksomheder, fordi det er essentielt at tænke langsigtet. 

Familiepolitikken har naturligvis en stor bevågenhed for Laura Holm. Hun kæmper for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv ved at sikre større fleksibilitet i arbejdsmarkedet og diversitet i dagtilbud. Men også unge har en stor plads i hendes hjerte, og gennem sit arbejde som underviser og frivillig er hun optaget af at udvikle gode ungemiljøer, som skaber tryghed og fællesskab. 

Udover sine politiske mærkesager ser Laura Holm frem til at møde vælgerne i hele Himmerland. Hun understreger vigtigheden af at være i dialog med borgerne og ønsker at holde kaffemøder rundt i området for at lytte til det, der optager vælgerne. 

“Jeg holder af at møde mennesker, så jeg håber på mange gode kaffemøder, virksomhedsbesøg og samtaler, hvor vi sammen kan drøfte, hvordan vi skaber den bedste fremtid for vores lokalsamfund,” siger Laura Holm og fortsætter “At være valgt som den kandidat, der skal repræsentere Himmerlandskredsen ved det kommende folketingsvalg, gør mig både stolt, glad og ydmyg. Jeg er allerede i arbejdstøjet, og præcis som i lokalpolitik – så gør jeg mig umage.” slutter Laura Holm

Laura Holm er cand.mag. i Dansk og Kulturforståelse fra Aalborg Universitet, og bor i den lille by Norup, syd for Hadsund, sammen med sin familie – børnene Andreas på 16 år og Svante på 5 år samt sin kæreste Bjørn. Hun arbejder som underviser ved Tradium i Randers og blev til kommunalvalget i 2021 valgt til byrådet i Mariagerfjord Kommune med 466 personlige stemmer. Det var første gang, Laura Holm stillede op. Hun sidder i børn- og familieudvalget samt i klima- og landdistrikt-udvalget. Laura Holm er ligeledes engageret som bestyrelsesformand i Naturbadet Mariagerfjord, bestyrelsesmedlem i CASA-Livets Hus og laver derudover en del frivilligt arbejde, hvor hun ynder at involvere sin familie.  

Hun er et dedikeret familiemenneske, som forstår, hvor vigtigt det er at finde balancen mellem et yderst aktivt arbejdsliv og privatlivet – en erfaring, hun tager med sig i sit arbejde som folketingskandidat.

LÆS OGSÅ: Ældre kvinde udsat for bedrageri i Havndal

LÆS OGSÅ: Laura Holm: Genindfør tilskud til pasning af egne børn

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler