Livemusik i Øster Hurup – Mads Toghøj spiller op fredag aften
Et storslået musikprogram venter i uge 29 og 30. De to store ferieuger for de mange sommerglade mennesker i Øster Hurup kan blive forkælet med gratis livemusik på det hyggelige værtshus på Kystvejen midt i feriebyen.
Fredag d. 21. juli kl. 21.00 er der musik med Mads Toghøj
Sanger og sangskriver Mads Toghøjs musikalske hjerte er placeret et sted mellem Nashville og Skagen. Elvis, Cash, country, americana, rock’n’roll og nordjysk folkemusik går op i en højere enhed, når Mads Toghøj spiller op på Styret fredag aften.
Mads Toghøj er en musikalsk arbejdsmand og har i mange år spillet på beværtninger, festivaler, byfester og kulturhuse med mere, over det meste af landet. Mads’ repertoire byder udover hans egne sange også på en masse gode covernumre i country- eller americana genren.