ForsideMariagerLørdag den 25. januar er Mariager igen aktiv i Danmarks Indsamlingen

Lørdag den 25. januar er Mariager igen aktiv i Danmarks Indsamlingen

- Annonce -

Lørdag den 25. januar er Mariager igen aktiv i Danmarks Indsamlingen

Igen i år kan du være aktiv og lade dine ben og lunger bevise de gode hensigter. Med en rask gå- eller løbetur kan du være en del af Danmarks Indsamlingen.

For børnene, i følge med voksne, vil der være små opgaver på ruten, og korrekt besvarelse udløser en lille gevinst til den søde tand!

I år er der en ændring i forhold til tidligere år – Mariager er nemlig åbnings-by for ugens arrangementer rundt om Mariager Fjord.

Arrangementet i Mariager er derfor lørdag den 25. januar kl. 10.00, med start ved SuperBrugsen.

Igen i år er det MariagerLøberne, der i Mariager afvikler arrangementet, hvor der samles ind til børn i verdens fattige lande. 

Arrangementet handler kort fortalt om at løbe eller gå en cirka 3 km rundstrækning lige så mange gange du har lyst og luft til – du betaler kr. 5,- pr kilometer. Det vil sige: Går eller løber du 3 kilometer, støtter du indsamlingen med 15 kroner. Beløbet går ubeskåret til Danmarks Indsamlingen med overskriften ”Løb med mening”.

Der er ingen tilmelding, og der er ikke tidtagning – det handler bare om at komme ud i den friske luft, og støtte det gode formål!

Mød op på p-pladsen ved SuperBrugsen Mariager, lørdag den 25. januar, hvor vi skyder arrangementet i gang kl. 10.00. 

Du betaler med mobilepay eller kontant, og der er varm cacao og en godbid efter din tur. Vi håber at se mange friske deltagere!

Arrangementet i Mariager er som altid en del af hele ugens indsamlings-løb rundt omkring Mariager Fjord. Starten er som nævnt i Mariager i år, og i løbet af ugen kan du på samme måde deltage i arrangementer i Rostrup, Arden, Hobro, Vebbestrup og Haverslev.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler