ForsideHobroLokal erhvervsmand:  Må vi også godt bede om ordet

Lokal erhvervsmand:  Må vi også godt bede om ordet

- Annonce -

Lokal erhvervsmand:  Må vi også godt bede om ordet

Af Finn Sørensen, Hobro

Efter nu i flere måneder at have læst og hørt om modstanden mod højhusbyggeriet i Hobro, vil jeg gerne på egne vegne og måske også på vegne af, tror jeg, endnu flere end de 3000 påståede underskrifter fra modstandere af det omtalte byggeri på Klock-grunden på Jernbanegade give mit syn på sagen – Med risiko for at få en klan af forholdsvis ældre beboere i Hobro på nakken ytrer jeg hermed min mening. 

Jeg tror, vi er mange, som ikke har ytret vores stemme i denne sag – måske fordi vi har rigeligt med andre  ting at se til og fordi alle vi andre (oplyst tal: så bor der ca. 12.000 personer i og omkring Hobro), har en stor tiltro til demokratiet, og til vores valgte kommunalbestyrelse, som jo i naturlig forstand udgør et bredt udsnit af befolkningens sammensætning. 

Lokalpolitikerne har vi valgt til at bestemme over hvordan vi udvikler og fremtidssikrer den kommune, som vi lever og bor i.  Det synes jeg, at de gør godt og det har jeg stor tillid til, at de kan, og hvis jeg kommer i tvivl, så har jeg en rum tid til at finde en ny og stemme på, inden der igen er kommunalvalg. 

Den udvikling der bør være i en by eller kommune indebærer, at der til tider opstår nye ideer og nye spændende sager, som skal tages stilling til. De tiltag kunne jo være at forsøge og få flere til at bosætte sig i byen og endda måske i midtbyen. 

Det er ikke altid nok at tilbyde byggegrunde eller rækkehuse i udkanten af byerne, nogen vil faktisk gerne bo i midtbyen, hvor der er nemt til butikker, kultur og spisesteder. Derfor synes jeg, at det er nødvendigt med nye byggehøjder i byerne, så vi kan få flere kunder til restauranterne, så de kan få fulde huse, flere kunder i butikkerne på gågaden, flere kunder til biografen så den kan blive løftet og bestå, flere kunder til mekanikeren, til maleren, til tv- forhandleren, til frisøren, ja selv flere kunder til advokaten. 

De meget aktive modstandere af højhusbyggeriet, er jo nærmest gået i selvsving – De har stemt dørklokker overalt i villakvartererne og i udkanterne af byen, og på gågaden får de sågar lokket en underskrift ud af personer fra omegnsbyerne – De holder sig igang, og det er jo dejligt, for motion er jo sundt.

Modstanderne af udvikling i Hobro midtby behøver ikke bekymre sig om, at de havner hjemme i lænestolen – Hvadenten om politikerne siger ja, eller af en eller anden mærkelig grund skulle sige nej på byrådsmødet torsdag aften til videreudvikling af projektet med højhusbyggeriet på Klock-grunden –  En ny iderig sjæl og iværksætter har nemlig allerede meddelt, at der nu er skitser og planer for et nyt byggeri med 6-7 etager i gågaden,  så det vil jo give mere motion, når de så kan mødes deroppe med balloner og underskrift bøger, det næste års tid. 

Og går DET så heller ikke deres vej, så har jeg hørt en lille fugl synge om, at der også påtænkes højhusbyggeri på Blåkilde ved Havnen i nær fremtid- Der bliver det rigtig godt at mødes, for der kan man både se på det flotte kaj- og havneområde, samtidig med man demonstrerer mod endnu mere udvikling og svimmelheds skabende byggeri med elevatorer, (som garanteret også kan finde på at gå i stykker engang imellem, ak ak) – Og hvad allerbedst er, så kan man stå i læ, hvis der lufter lidt, ved siloen, som ingen åbenbart så komme blive stillet op i ly af natten for mange mange år siden.

Dengang var der ingen, der gik imod udviklingen fra spand og sæk til stor silo, men det var nok fordi alle dengang havde nok andet at se til.

LÆS OGSÅ: Arkitekten bag højhuset: Det nye højhus bliver et pejlemærke for den videre udvikling i Hobro

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

11 KOMMENTARER

  1. Selvfølgelig bør vi have det skitserede højhus op at stå. Der er nu fundet en driftig person der vil ligge penge i det. Der er måske 25 -3000 tusind protester i mod huset og hvad så? Der bor trods alt 12000 mennesker i hele byen. det vil sige at der er ca 9000 mennesker mere eller mindre der godkender byggeriet. Der er flere fabrikker der ønsker nogle lækre og fede lejligheder til deres ansatte som kommer uden bys fra ,det er der ingen mulighed for, fordi det findes simpel hen ikke i vores by. Det er plasteret til med rækkehuse i forskellige afskygninger. Disse huse er simpel hen ikke interessante nok til de mennesker der har en højere indkomst og gerne vil bosætte sig i vores by. Lad nu ikke den negative stemning få overtaget men se fremad og udvikle vores by. På en eller anden måde sover vi en Tornerose søvn-se muligheder når vi endelig har chancen for at skabe noget nyt og spændene og få det gamle faldefærdige Klock hus væk når vi endelig har chancen- den opstår aldrig mere HUSK DETTE.

    • Kære Ole,

      Jeg tror der mangler ‘lidt’ realitets sans her for at sige det pænt. Du kan ikke antage at de resterende 9.000 borgere i Hobro er for højhuset på nogen måde, tvært imod vil jeg sige efter at have stemt dørklokker og samlet legitime underskrifter ind, rigtig mange takkede os for at have taget initiativet til at give det tavse flertal en aktiv stemme. Langt over 80 af alle adspurgte var aktivt imod det disproprotionalt og uinspirerende høje hus

    • Både som bygherre og som lokalpolitikker må man jo lytte til borgerne og ikke mindst os naboer som helt bogstavligt kommer til at ligge i skyggen af det grimme højhus som er foreslået ! At prøve at så tvivl om validiteten og af os indsamlere som bygherren gør er ikke blot usagligt og uværdigt men på kant med loven. For egen regning kan jeg klart og utvetydigt sige at vi ikke ville have investeret millioner i Hobro hvis vi havde vist at vi potentielt ville blive nabo til et 50 meter højt hus med direkte indsigt ind i vores hjem og dermed krænke vores og ikke mindst alle vores naboers privatliv – det er uanstændigt bare for en bygherres drømme om flere penge og om at efterlade sig et eftermæle – NEJ TAK!!!

      Tankevækkende er det især at bygherren giver 1.000.000 til den lokale fodboldklub (med mindre han har gjort det hvert år og i årevis), samt at han har afstemt byggeriet med kommunen løbende og at det sammendrag vores politikere har fået forelagt som beslutningsgrundlag er yderst mangelfuld, med kun få overordnede betragtninger fra de 299 kvalitative og begrundede indsigelser – vi er mange som står måbende!!!

      Vi er på ingen måde imod udviklingen af Hobro, tvært imod, vil nærmere tilskønne bygherren om at komme ind i kampen og gå i dialog med de lokale naboer, i stedet for at opføre sig som et forkælet barn som ikke får sin vilje. Vær med til at investere i forskønnelsen af havnen, få verdenskendte arkitekter til at tegne inspirerende arkitektur, gi den gas på ambitionerne og kvaliteten for hele Hobro og kommunens borgere så vi kan være stolte over vores skønne by UDEN højhuse!!

  2. Ole det et ren plader du kommer med Bent er selv begyndt med at naboen over for ikke måtte byg så højt Hvordan f….. kan du så kom i tanke om han skulle have lov Hvorfor skal der gøres en forskel Han må nøjes med 4 etager. Jeg tror næppe der kommer flere folk til byen folk gider da ikke køre rundt i den labyrint som Hobro er

  3. Tak Finn! Tak fordi du har modet til at, stå frem og dele din positive mening. Jeg tror på at vi er mange, der deler dine synspunkter. Og jo, vi har været for dårlige til at ytre os offenligt, og til at belyse de rigtig mange forskellige fordele, positive ting og berigelser som projektet bidrager med til fælleskabet og til Hobro. Håber ikke at vi forspilder chancen, vi har alt at vinde og intet at tabe. “ Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte til at skabe dem.”

  4. Hobro d.19 /12 2023

    Når vi går tibage og læser hvor meget Bent Dahl broggede sig mod byggeriet som Floor byggede, på den anden side af gaden så skriger det til himlen at han pludselig har vendt 180 grader. Vi har alle bilag i arkiverne Der er noget der rabler. Nu får han hans arkitekt og bekendte til at rose sit projekt. Der er noget der rabler.

  5. Finn Sørensen! Nu er der jo mange måder at udvikle ting på.Så selvom jeg ikke bor i Hobro,tror jeg de fleste hobrogensere ikke ønsker et monument der skæmmer alt andet byggeri fordi det vil være så voldsom i forhold til alt andet byggeri i Hobro og så mange Amerikanere bor der heller ikke i Hobro

  6. Min antagelse af der er omkring 9000 personer i byen der IKKE stemmer imod er vel lige så realistisk som du kommer med i underskrifter fra øst og vest samt beboer uden for byen der er negative over for projektet. De forskellige udlæg køre meget på personen der vil opføre projektet på de 15 etager og ikke som Floor byg opførte 6 etager. Alle har ret til at få en ny tilgang til at opføre sådan et projekt. Hvis det var pengene der skulle yngle, så kan i bare glemme det. ,så skal han ikke investere her i Hobro med de penge han smider i sådan et projekt. Hvorfor skal Hobro være en bonde by som ligger i udkant Danmark-lad os markere os Hobro er hovedstaden i Mariagerfjord . Man prøver på alle mulige måder at kritisere projektet med skyggevirkning og grimt byggeri. Syntes i virkelig at Klock huset er kønnere. Hvad med alle i negative viste, hvorledes det så skal være, det har vi ikke hørt noget om. Det lyder som i er nogle af de gamle sure mænd der bare er nogle brokrøve. Byggeriet er indstillet og godkendt af Teknisk forvaltning og mangler en politisk godkendelse. Projektet er et godt projekt, der kan måske komme fine justeringer hen af vejen.

  7. Så er dagen kommet, hvor afgørelsens time er kommet vedrørende opførelse af Højhus projektet i Hobro. Der er skrevet og talt en del omkring projektet og flere meninger er blevet bragt til torvs. De negative personer råber højest og kan se spøgelse alle steder. Tomme tønder buldre mest.
    Thi kendes for ret: Klock Huset bør RIVES ned og NYT HØJHUS GENOPSTÅ. Ammen…………………………

  8. Jeg kan ikke lade være med at skrive til min gamle skolekammerat Ole Mejlstrup. Du skriver, her for kortet, at nu har flertallet sagt god for projektet, så må man bare sige ok. og lade projektet køre. Det der skinner lidt i øjnene er at de der stemmer for projektet, alle, rent bortset fra een, bor i andre byer end Hobro. Hvis jeg boede i Arden, Hadsund eller Øster Hurup, så var jeg da også fuldstændig ligeglad med hvad der blev bygget i Hobro. 🙄 God jul Ole.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet