ForsideMariagerLone Sletskov, privatkunderådgiver - med speciale inden for pensions- og formueområdet -...

Lone Sletskov, privatkunderådgiver – med speciale inden for pensions- og formueområdet – i Sparekassen Danmark i Mariager

- Annonce -

Lone Sletskov, privatkunderådgiver – med speciale inden for pensions- og formueområdet – i Sparekassen Danmark i Mariager

Relationer til tidligere kolleger i byen har ført til, at Lone Sletskov i dag arbejder i teamet som privatkunderådgiver i Sparekassen Danmark i Mariager. Teamet i afdelingen består af 9 medarbejdere og med Lones store viden blandt kolleger inden for pension og formurerådgivning er hun som en fisk i vandet, efter at være kommet til afdelingen ved Mariager Fjord. 

Lone valgte Mariager, både med hensyn til arbejde og bopæl

“Min mand Michael og jeg besluttede for to år siden at flytte fra vores hus i Skanderborg  til Mariager. Det gjorde vi dels for at komme tættere på områdets fantastiske natur med fjord og skov og for at få mere ro og nærhed ind i vores liv,” fortæller Lone Sletskov og nikker bekræftende. Hun fortsætter:

“Jeg kender afdelingsdirektør Søren H. Petersen fra en periode, hvor vi begge havde centrale stillinger i tidligere ansættelsesforhold. Jeg nyder arbejdet i afdelingen, samværet med mine kolleger, den nære kundekontakt og de relationer, der opbygges gennem træning og spinning i hallen eller når vi mødes andre steder i byen.”

Fremtidsplanlægning af økonomien og overblik herom gør en stor forskel

“Med min mangeårige erfaring, viden og evner til at formidle regler og muligheder inden for pensionsordninger, kan jeg være med til at åbne øjnene for kunderne og hjælpe dem med at forstå sammenhængen i deres økonomi. Det er netop den slags rådgivning, der for mig kendetegner en god arbejdsdag, og som gør en stor forskel for mange i Sparekassen Danmark.”

“For mig er det vigtigt, at kunderne får en god forklaring på sammenhængen i deres samlede økonomi. I denne forbindelse er det også afgørende, at kunderne samtidig får en indsigt i, hvordan fremtiden ser ud med hensyn til valg af pensionsalder, samt forventninger og ønsker til økonomisk råderum, når arbejdslivet afsluttes. Det er også vigtigt at tale om, hvordan økonomien vil se ud, hvis ens ægtefælle bliver syg eller dør, og om man så kan blive boende alene i huset med eventuelt hjemmeboende børn. Det kan være en svær samtale, men den er rigtig vigtig for at sikre sig en så god alderdom som muligt,” fortæller Lone Sletskov.

Lone dyrker yoga og er uddannet som certificeret yogainstruktør med fokus på sund kost og bevægelse

“Jeg tog uddannelsen i 2020, og den har givet mig meget på det personlige plan. Med min daglige yogapraksis finder jeg ro og balance i mit liv. Siden yoga begyndte at fylde mere i vores liv, har vi levet af plantebaseret kost. Ikke at vi er fanatiske; når vi får gæster, laver vi kød og andre retter, som jeg ved, gæsterne kan lide. For mig handler det om at leve det gode liv, og det kan gøres på forskellige måder, men plantebaseret kost, træning og yoga giver mig livskvalitet og god energi,” slutter Lone.

Lone Sletskov er 57 år og har mange års erfaring indenfor pensions- og formueområdet. Hun har tidligere været leder inden for dette område i forskellige banker og sparekasser og besidder stor viden som kunderne og kollegerne i Sparekassen Danmark nyder godt af hver dag.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler