Lone Sondrup valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse
Politiker og regionsnæstformand med fokus på forebyggelse og frivillige er valgt til hovedbestyrelsen.
Ved weekendens repræsentantskabsmøde i Kolding blev Lone Sondrup, politiker og uddannet landmand, valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
Hun er næstformand i foreningens regionsudvalg og aktiv i både lokal- og regionspolitik. Hun vil i hovedbestyrelsen arbejde for øget forebyggelse og tidlig opsporing, bedre støtte til hele familien under og efter kræft – samt styrkelse af de frivilliges rolle. Hun brænder for at sætte senfølger på dagsordenen og fremme politisk samarbejde.