Loppemarked ved spejderne gik godt
Als spejdernes loppemarked i lørdags gik sædvanen tro rigtigt godt. Der blev tyndet godt og grundigt ud i de mange lopper. Allerede da loppemarkedet åbnede kl. 10, var hele parkeringsarealet fyldt godt op med biler og køberne stod pænt i kø for at komme ind på området. Og flere fandt også lige den rigtige ting til Mors Dag.
I teltet blev der solgt de gode ”spejderpølser” fra slagteren i Als, kaffe og vand med mere. Der var en livlig trafik, indtil loppemarkedet sluttede kl. 14. Overskuddet fra loppemarkedet går ubeskåret til spejderarbejdet i Als.
HUSK! Det næste loppemarked samme sted, er lørdag den 18. oktober i uge 42, så kryds i kalenderen allerede nu.