ForsideHobroMads Kjær stopper i Hobro IK

Mads Kjær stopper i Hobro IK

- Annonce -

Mads Kjær stopper i Hobro IK

U19-cheftræner Mads Kjær stopper ved årsskiftet i Hobro IK efter godt syv år i klubben. Det oplyser klubben her til eftermiddag i en pressemeddelelse.

Mads Kjær har om nogen prøvet sig af i forskellige roller i Hobro IK. Mads Kjær startede som børneudvikler, derefter U13-, U14- og U17-træner og blev sidenhen Head of Coaching, hvor han var med til at udvikle klubbens spillestil og strategi for ungdoms- og talentafdelingen. Dette var medvirkende til at Hobro IK i 2019 opnåede sin første 2-stjerne licens i DBU’s ungdomslicenssystem, hvilket gav adgang til U17- og U19 Divisionsfodbold, som er den anden bedste ungdomsrække i Danmark. Sideløbende har Mads Kjær været en del af analyseteamet omkring klubbens NordicBet Liga-hold.

LÆS OGSÅ: HIK’s Venner med bidrag på 100.000 kr. til Hobro IK af 1913’s ønske om en GoalStation Arena

I januar 2024 blev Mads Kjær så overflyttet fra rollen som Head of Coaching til rollen som U19-cheftræner, da lysten til at komme tilbage på træningsbanerne pressede sig på. Det har dog været svært at balancere privatlivets forpligtelser med sene aftentimer og weekendture til nært og fjernt, hvorfor tiden nu var til at stoppe i Hobro IK.

“Det er vemodigt at skulle stoppe i Hobro IK, hvor jeg har haft min daglige gang igennem mange år og mødt rigtig mange gode mennesker, der er kommet til at betyde meget for mig. Det har været en vild rejse og udvikling som vi har gennemgået. Fra vi startede to personer på et lille kontor til at vi nu har et stort trænerkontor og et professionelt setup omkring vores talentafdeling. Vi er nået rigtig langt og jeg er stolt over, at have bidraget til den positive udvikling af Hobro IK. Jeg kommer til at savne min daglige gang i klubben og personerne i og omkring Hobro IK, men for nu, er det familielivet, der skal prioriteres”. lyder det fra Mads Kjær.

Mads Kjær startede samtidig med, at Lars Justesen blev talentchef i Hobro IK og de to har siden da arbejdet tæt sammen.

Teknisk chef Lars Justesen håber, at det bliver et ’på gensyn’ og ikke et ’farvel’:

“Mads har været en stor del af Hobro IK igennem mange år og har været kraftigt medvirkende til, at vores ungdoms- og talentafdeling er nået dertil, hvor den er i dag. Mads har været med til at udvikle vores klub og bidraget til, at vi igennem en årrække har haft 2,5 stjerne i DBUs ungdomslicenssystem. Blandt andet har Mads været med til at lægge grundstenene for hvad det vil sige at være træner i Hobro IK samt udvikling af vores spillestil, curriculum mm. Udover at have været en stor del i talentafdelingen har Mads også bidraget til vores NordicBet Liga-hold, hvor hans evner vil blive savnet. Vi har stor respekt for, at det kan være svært at balancere familielivet og det at være ansat i en fodboldklub. Mads er en helt igennem god fyr, der altid vil alle andre det bedste og derfor nok også har gået på kompromis med sig selv i nogle situationer. Jeg håber, at vi på et senere tidspunkt kan byde Mads velkommen tilbage i Hobro IK og at det ikke bliver et farvel, men et på gensyn”.

“Vi ønsker Mads Kjær al mulig held og lykke med fremtiden, lyder det til slut i pressemeddelelsen fra Hobro IK .

Processen omkring ansættelsen af en ny U19-cheftræner er igangsat og forventes færdiggjort inden årsskiftet.

LÆS OGSÅ: Vågetjenesten i Mariagerfjord samlet til hygge og netværk i Hobro Medborgerhus

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

Dødsfald – Astrup

DMI søger snemålere

Svindlere på spil i Astrup og Terndrup