ForsideHobroMajorteamet i Hobro Garden vokser - To nye aspiranter uddannet

Majorteamet i Hobro Garden vokser – To nye aspiranter uddannet

- Annonce -

Majorteamet i Hobro Garden vokser – To nye aspiranter uddannet

Hobro Garden har haft en begivenhedsrig weekend, hvor deres to nye majoraspiranter, Frederikke Wienberg og Isabella Fischer, deltog i et tambour major kursus fra den 27. til 29. september. Weekenden var fyldt med træning, underholdning, socialt samvær, hygge og forskellige udfordringer, der var tilpasset så alle kunne være med.

Frederikke og Isabella har begge givet udtryk for, at de syntes, weekenden var både sjov og lærererig. De delte ud af deres oplevelser og nævnte, at de fik mange nyttige tips og tricks, nye sving og kast, som de ser frem til at implementere i deres fremtidige optrædener. Det var en fantastisk mulighed for at lære og udvikle sig i et støttende og inkluderende miljø.

Med tilføjelsen af Frederikke og Isabella tæller Hobro Gardens majorteam nu hele tre majorer.

“Vi håber, at flere har lyst til at blive en del af vores fantastiske fællesskab og udvikle deres færdigheder i tambour majorteknik”, fortæller Amalie Bitsch fra bestyrelsen og fortsætter:

“Hvis du har interesse i at være en del af Danmarks 10 bedste garde, er du mere end velkommen til at komme og træne med os! Vi øver hver mandag fra kl. 15:30 til 19:30 i Medborgerhuset, Skibsgade 26, 9500 Hobro”.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Snæbum

- Annonce -

Seneste artikler