ForsideArdenMarcus Bundgaard Christensen er blevet privatkunderådgiver i Sparekassen Danmark Arden

Marcus Bundgaard Christensen er blevet privatkunderådgiver i Sparekassen Danmark Arden

- Annonce -

Marcus Bundgaard Christensen er blevet privatkunderådgiver i Sparekassen Danmark Arden

Marcus Bundgaard Christensen arbejder som privatkunderådgiver i Sparekassen Danmark Arden. Marcus startede dog oprindeligt på uddannelsen som ejendomsmægler, men måtte hurtigt sande, at han brænder mere for at rådgive og vejlede kunder frem for blot at fokusere på konkrete salgstal. Han begyndte som privatkunderådgiver den 1. februar 2025, efter at have været trainee i afdelingen. 

En passion for at hjælpe kunderne

Marcus Bundgaard Christensen er 24 år og har været en del af Sparekassen Danmark Arden siden august 2023. Når man taler med Marcus, er der ingen tvivl om, at han brænder for at gøre en forskel for kunderne. Hans arbejde omfatter alt fra boliglån og investeringer til opsparing og pension, og han sætter en ære i at finde de bedste løsninger, der er tilpasset den enkelte

“Det vigtigste for mig er at skabe tryghed og gennemsigtighed i økonomien for mine kunder. Mange oplever, at bankverdenen kan virke kompleks, og her ser jeg det som min opgave at gøre det enkelt, forståeligt og finde de bedste løsninger ud fra kundens behov, ønsker og sund fornuft”, siger Marcus Bundgaard Christensen.

Fritid og privatliv

Marcus Bundgaard Christensen bor i Mariager sammen med sin kæreste, hvor han nyder det rolige liv i byen og udsigten over fjorden. I sin fritid er han aktiv og deltager flere gange om ugen i idrætsaktiviteter. Han spiller håndbold i Mariager Idræts Klub (MIK) og er desuden næstformand i håndboldklubben.

Fremtiden i en digital tidsalder

Selvom mange bankforretninger i dag foregår digitalt, er Marcus Bundgaard Christensen bevidst om, at den personlige kontakt stadig spiller en stor rolle. Sparekassen Danmark arbejder på at kombinere moderne teknologiske løsninger med den lokale og nære rådgivning, og her ser Marcus Bundgaard Christensen sin rolle som brobygger mellem de to verdener.

“Vi skal være der, hvor kunderne har brug for os – både online og fysisk. Min dør og telefon er altid åben, og jeg er klar til at hjælpe, hvad enten det er en stor finansiel beslutning eller blot et hurtigt råd om daglig økonomi,” siger han afslutningsvis. 

Marcus Bundgaard Christensen udvider sin kundeportefølje

Til trods for sin unge alder vinder han ind på de ældre kunder, hvilket ikke bare skyldes hans behagelige facon, men også store faglige viden og store gåpåmod. Marcus er ung med de unge og formår ydermere med sin store finansielle viden og behagelige personlighed at vinde stor respekt hos den ældre generation – hvilket gør, at flere og flere vender tilbage til Marcus Bundgaard Christensen næste gang der skal søges finansiel rådgivning.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler