Mariager Fjord Orienteringsklub afholder første trænings-O-løb i sensommeren d. 20. august
Tovholder for løbet den 20. august er Orla Kastrup, og han fortæller:
Der kan startes mellem 17.00 og 18.30, og afmærkning dertil er på rute 29, Løgstørvej ved Sortebakkeskolen syd for Nørager. Her følger man blot Sortebakken til parkering ved hundeskoven.
O-kortet, der løbes på, er Nørager og er i målestok 1 : 7.500, hvilket giver et meget detaljeret kort, der ligeledes er med nye rettelser her fra juli 2025.
Videre fortæller Orla:
Området er let kuperet med meget varieret bevoksning, og flere steder arbejdes der i skoven med udtynding.
Baner
Der tilbydes fem forskellige baner:
- En let bane til begyndere og nye løbere på 3 km
- En mellemsvær bane på 3,9 km til de lidt mere øvede
- Tre svære baner til de erfarne O-løbere på 3,6 km, 5,2 km og 7,4 km
Som altid er det ganske gratis at deltage i løbet, og nye løbere bliver tilbudt både hjælp og lån af både kompas og løbebrik. Man møder blot op i fornuftigt løbetøj og -sko.



