ForsideMariagerMariager Hallen og Idrætsforeningen går sammen om nye visioner

Mariager Hallen og Idrætsforeningen går sammen om nye visioner

- Annonce -

Mariager Hallen og Idrætsforeningen går sammen om nye visioner

Fællesskabet mellem Mariager Hallen og Mariager Idrætsforening skal løfte drømmene om endnu bedre forhold i og omkring hallen til gavn og glæde for de mange medlemmer i idrætsforeningen og byens borgere.

Første møde i et nyt fælles udvalg med ni personer er allerede afholdt, og ifølge formanden for Mariager Idrætsforening, Simon Linde, og formanden for Mariager Hallen, Søren Tolstrup, var det en stor succes med rigtig god energi og forståelse for at arbejde sammen om at udvikle området i og omkring hallen som byens mødested.

“Vi har kigget på hinanden, indgået et formelt samarbejde og nedsat et udvalg, som vi kalder byggeudvalget. Det består af 9 personer, men hele byen skal være med til at forme og udvikle den fremtid omkring hallen i Mariager,” fortæller Søren Tolstrup til Mariagerfjordposten.dk. Han bakkes hurtigt op af Simon Linde:

“Det handler om samskabelse og om at gøre byen endnu bedre. Vi har gennem de seneste år oplevet en utrolig positiv udvikling i og omkring Mariager, hvor flere og flere vælger at bosætte sig. Det kalder naturligvis på, at vi skal have nye projekter og ønsker klar, der matcher borgernes forventninger anno 2025 til deres lokale sports- og idrætsfaciliteter,” fortæller Simon Linde.

Mariager Hallen står for at drive rammerne, og Mariager Idrætsforening er hallens største kunde i forhold til leje af haltimer og faciliteter.

Tilbage i 2022 åbnede det store område MOVE foran Mariager Hallen – et område, der er blevet populært blandt byens unge i fritiden og for byens skoler og institutioner om dagen.

I 2024 åbnede et nyt, moderne træningscenter i Mariager Hallen – et stort projekt, hvor mange fonde og frivillige hjalp med at bygge den tidligere multisal til det motionscenter, der i dag fungerer godt og har et flot medlemstal på næsten 450 personer.

MOVE og det nye træningscenter har inspireret til det nye samarbejde mellem hallen og idrætsforeningen.

“Hvor der er vilje, viser der sig jo også ofte en vej. Vi har nu igangsat noget, og processen er i gang. Det viste sig på første møde, at ønskerne er mange, og nogle af dem kræver også en del økonomi. Her skal vi have Mariagerfjord Kommune og fonde med som samarbejdspartnere. Det lykkedes med MOVE og med træningscenteret, så optimismen, gåpåmodet og troen på, at vi kan skabe mere udvikling sammen, er stor.”

Arbejdet i byggeudvalget er i gang, og når udvalget er klar til at fortælle, hvad de ønsker at prioritere som de første projekter, deler vi naturligvis nyhederne her på Mariagerfjordposten.dk.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler