ForsideHobroMariagerfjord Dartklub markerede sig stærkt ved Vendsyssel Open

Mariagerfjord Dartklub markerede sig stærkt ved Vendsyssel Open

- Annonce -

Mariagerfjord Dartklub markerede sig stærkt ved Vendsyssel Open
To spillere rykker op i 2. division – og en debutant overrasker med kvartfinaleplads

Der var masser af spænding og flotte præstationer, da Mariagerfjord Dartklub i weekenden deltog i det store dartstævne Vendsyssel Open i Hirtshals. Klubben, som har Danmarks største juniorholdafdeling med 12 aktive spillere, satte sig solidt på landkortet med imponerende resultater.

Lørdag blev anden runde af den danske juniorturnering afviklet. Her markerede Emil Troels sig ved at vinde 3. division A og rykker derfor op i 2. division til efteråret. Samtidig leverede Hans Henrik Larsen en flot indsats og spillede sig til en andenplads i 3. division B. Også han rykker nu op i 2. division.

– Det er fantastisk at se to af vores spillere tage det næste skridt og kvalificere sig til 2. division. Det er et resultat af hårdt arbejde og dedikation, siger junioransvarlig Heidi Lirene Pedersen, som også var med til stævnet.

Søndag deltog ni juniorer fra Mariagerfjord Dartklub i stævnet. Flere spillere leverede flotte præstationer – blandt andet ved at slå spillere fra det danske ungdomslandshold.

Blandt deltagerne var David Valdemar Hansen, som spillede sit allerførste stævne – og hvilken debut. David nåede hele vejen til kvartfinalen i B-rækken og viste stort potentiale.

– David spillede med en ro og koncentration, der sjældent ses hos debutanter. Det lover rigtig godt for fremtiden, udtaler Heidi Lirene Pedersen.

Også klubbens nyoprykkede 2. divisionsspillere, Emil Troels og Hans Henrik Larsen, imponerede endnu engang ved at spille sig i A-rækken, hvor begge nåede kvartfinalerne.

I double-rækken klarede klubben sig ligeledes flot. Emil Troels og hans makker Johannes spillede sig frem til kvartfinalen – det samme gjorde makkerparret Melissa Djørup og debutanten David Valdemar Hansen.

– Det var en weekend, hvor vores spillere hele tiden rykkede deres niveau. Jeg er simpelthen så stolt af hele holdet. De viste både talent, vilje og et fantastisk sammenhold. Det er sådan nogle oplevelser, der gør det fedt at være en del af Mariagerfjord Dartklub, afslutter Heidi Lirene Pedersen.

Mariagerfjord Dartklub er kendt for sit stærke fokus på talentudvikling, og weekendens resultater vidner om, at klubbens juniorarbejde bærer frugt.

Hans Henrik Larsen og Emil Troels Foto: Privat
Debutant David Valdemar Hansen i kamp Foto: Privat
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Hobro

- Annonce -

Seneste artikler