ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune er trukket i arbejdstøjet - vil sikre nødvendig faglært arbejdskraft...

Mariagerfjord Kommune er trukket i arbejdstøjet – vil sikre nødvendig faglært arbejdskraft i kommunen

- Annonce -

Mariagerfjord Kommune er trukket i arbejdstøjet – vil sikre nødvendig faglært arbejdskraft i kommunen

Mariagerfjord Kommune står til at mangle faglært arbejdskraft i de kommende år. Derfor har kommunen netop sat et ambitiøst måltal på 30% for det kommende års søgning til erhvervsuddannelserne.

Måltallet i Mariagerfjord er fremrykket til 2024, hvilket der er en god forklaring på. Den lokale erhvervssammensætning viser nemlig, at Mariagerfjord har en højere andel af faglærte i den lokale arbejdsstyrke (41%) sammenlignet med landstallet (32%). Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse har derfor ydermere besluttet at opsætte foreløbige måltal, der løber frem til 2030.

En øget søgning mod erhvervsuddannelserne vil imødegå manglen på faglært arbejdskraft samt afhjælpe det fald, som forventes i den faglærte arbejdsstyrke de kommende år på grund af et højt aldersgennemsnit for den nuværende faglærte arbejdsstyrke. 

–  Jeg er glad for vores fastsættelse af måltal. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at måltallet blot er én måde at arbejde på at øge andelen af den faglærte arbejdsstyrke. Mange af eleverne, som påbegynder en erhvervsuddannelse, går ikke den direkte vej fra grundskolen, og derfor er det væsentligt at supplere måltallene med indsatser for de målgrupper. Det drejer sig eksempelvis om ledige, ufaglærte beskæftigede, brancheskiftere og udlændinge. Og netop dette har vi allerede et målrettet fokus på i vores beskæftigelsesplan, siger udvalgsformand for Arbejdsmarked og Uddannelse Edin Hajder. 

Stærkt samarbejde på tværs 
Mariagerfjord Kommune har indgået “Partnerskabet for Uddannelsesby Hobro”, som er et stærkt samarbejde mellem kommune, Mariagerfjord Erhverv og de lokale uddannelsesinstitutioner. Et samarbejde der er søsat for at skabe de bedste forudsætninger for sammen at styrke uddannelses- og studiemiljøet samt efterkomme virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. 

– Sammen med partnerskabet er vi allerede godt i gang med en række indsatser, som direkte eller indirekte bidrager til at øge søgningen mod erhvervsuddannelserne. Nogle af indsatserne er godt i gang, mens andre fortsat er på tegnebrættet. Vi har lige nu succes med indgåelse af partnerskaber med erhvervslivet, fritidsjobs, etablering af campus, virksomhedsnetværk, elev- og lærlinge netværk samt praktik- og lærepladsgaranti. Herudover har vi også fuld gang i Samspil med succes, som giver eleverne en anderledes inspiration til deres fremtidige uddannelses- og karrierevalg og synliggøre de mange job og karrieremuligheder lokalt. Indsatser som alle understøtter udvalgets fokusområde om, at det skal være attraktivt at være virksomhed i Mariagerfjord, siger Direktør for Børn, uddannelse og Arbejdsmarked Susanne Nielsen. 

Mariagerfjord Kommune er således trukket i arbejdstøjet og i fuld gang med at realisere måltal og indsatser for 2024 for at imødegå mangel på faglært arbejdskraft. Alle kommuner skal årligt fastsætte nye måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelserne, og derfor vil Mariagerfjord Kommune igen i 2024 skulle evaluere resultaterne og forholde sig til kommunens mål og ambitioner for 2025.

LÆS OGSÅ: Norlys og McDonald’s i nyt samarbejde om det største lynladenet til elbiler 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler