ForsideHobroMariagerfjord Kommune har modtaget en fornyet ansøgning om etablering af et biogasnlæg...

Mariagerfjord Kommune har modtaget en fornyet ansøgning om etablering af et biogasnlæg nord for Tobberup

- Annonce -

Mariagerfjord Kommune har modtaget en fornyet ansøgning om etablering af et biogasnlæg nord for Tobberup.

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune holder møde den 11. april 2023, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Biogasanlæg nord for Tobberup

Det samlede gassystem i det reviderede projekt får nu et volumen, der betyder, at anlægget skal godkendes i henhold til Risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvor der gennemføres en udvidet sikkerhedsgennemgang af gassystemet.

Fagenheden Teknik og Miljø har vurderet, at planprocessen skal starte forfra, hvor første skridt er en fordebat.

Udvalget for Teknik og Miljø orienteres om igangsætning af ny fordebat.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At igangsætning af ny fordebat tages til orientering.

Sagsfremstilling

Tidligere politisk behandling

På baggrund af en ansøgning om etablering af et biogasanlæg nord for Tobberup igangsatte fagenheden Teknik og Miljø i perioden fra 22. juli 2021 til 2. september 2021 en fordebat, hvor der midt i processen blev afholdt et borgermøde.

Dette førte frem til, at følgende materiale blev fremlagt for Udvalget for Teknik og Miljø 8. august 2022 med henblik på at sende det videre til Byrådet til beslutning om offentlig høring i otte uger:

  • Forslag til Lokalplan 171/2022
  • Forslag til kommuneplantillæg nr. 72
  • Forslag til miljørapport

Umiddelbart inden mødet anmodede ansøger Byrådet om at få sat planprocessen i bero, da de ønskede at foretage ændringer i forhold til den ansøgning, de tidligere havde sendt frem. Derfor besluttede Byrådet ved mødet 24. august 2022 at udsætte behandlingen.

Fornyet ansøgning

Ansøger er skiftet og har nu fremsendt en fornyet ansøgning og ønsker planprocessen og VVM-processen genoptaget. Hovedpunkterne i den fornyede ansøgning i forhold til den tidligere ansøgning er følgende:

  • Mængden af gas betyder, at biogasanlægget bliver en risikovirksomhed
  • Hygiejniseringsanlæg til hygiejnisering af industribiomasse.

Det skal bemærkes, at ansøger har anført i ansøgningen, at det er hensigten på sigt at opgradere anlægget med et brintanlæg, således at den producerede brint kan reagere med den overskydende kuldioxid og kan danne yderligere naturgas. Denne del af anlægget er dog stadig blot en del af den overordnede ide og ikke en del af denne vurdering om virkning på miljøet.

Sikkerhedsdokument

Det samlede gassystem i det reviderede projekt får nu et volumen, der resulterer i en gasmængde på over 10 ton. Dette medfører, at anlægget skal godkendes i henhold til Risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvor der gennemføres en udvidet sikkerhedsgennemgang af gassystemet. Sideløbende med planprocessen vil der i samarbejde med de øvrige risikomyndigheder, dvs. Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Politiet, blive arbejdet hen imod godkendelse af biogasanlæggets sikkerhedsdokument.

Fornyet fordebat

På grund af omfanget af ændringer i projektet vurderer fagenheden, at planprocessen og VVM-processen skal starte forfra med en fornyet fordebat og efterfølgende udarbejdelse af reviderede planforslag og miljørapport samt miljøgodkendelse indeholdende accept af sikkerhedsdokument. Fagenheden forventer, at fordebatten på fire uger gennemføres i løbet af april og maj 2023.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler