Mariagerfjord Kommune søger: Social- og sundhedsassistent til dagvagt ved Hadsund/Als Hjemmepleje
JOBANNONCE: Hadsund/Als Hjemmepleje søger snarest muligt og senest per 1. april 2025 muligt en kollega til at indgå i vores kollegafællesskab, dette med primær tilknytning til Als hjemmeplejegruppe.
Stillingen er på 30-37 timer/uge – timer efter dit eget valg. Der arbejdes fast enten hver 2. eller 3. weekend.
Hadsund/Als hjemmepleje er en professionel arbejdsplads, som sætter standarden højt og vægter faglighed. Vi søger, personer som brænder for faget og har lyst til at være en del af en omskiftelig og fagligt udfordrende hverdag, hvor udvikling er en naturlig del af.
Samarbejde:
Vi tror på, at sammen kan vi mest og derfor skal du være en team-player. Du skal være rummelig og anerkendende, både over for borgere, pårørende samt over for kolleger.
Ved Hadsund Hjemmepleje bestræber vi os på, at der skabes en kultur hvor det tværfaglige samarbejde med- og inddragelse af borgere og pårørende er en naturlig del af arbejdet omkring kerneopgaven.
Vi har kultur for, at medarbejderne er engagerede og tager ansvar i det daglige arbejde, både alene og i fællesskab.
God kollega:
For os er en god kollega en person som både er empatisk over for borgere, pårørende og kolleger. Vi har et godt arbejdsmiljø, som er præget af ærlighed og humor, hvilket vi forventer du kan bidrage positivt til.
Du skal kunne give og modtage faglig sparring og være med til at fremme fælles refleksion.
Som SSA skal du kunne tage styringen, kunne tage og uddelegere ansvar og sammen med de andre kolleger have overblikket over områdets borgere.
Faglighed:
Vi søger en person som brænder for faget, og som har lyst til at være en del af en omskiftelig og fagligt udfordrende arbejdsdag. Der vil være mulighed for at få ansvarsområder inden for de indsatser, vi arbejder målrettet med. Der er blandt andet rehabilitering, velfærdsteknologiske løsninger, ernæring, pårørendesamarbejde samt mere.
Med afsæt i vores kerneopgave sigter vi i alle forløb efter at øge eller vedligeholde borgerens mestring af eget liv, da vi mener at dette bidrager til at borgeren i højere grad opnår en oplevelse af livskvalitet.
Vi vil se frem til at høre fra dig.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Kørekort er en betingelse for at komme i betragtning.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
For nærmere oplysninger om stillingerne er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Maja Maria Andersen på majma@mariagerfjord.dk eller tlf. 20345719
Sidste ansøgningsfrist d. 6. februar 2025 kl. 12.00. Der forventes afholdt samtaler i løbet af 7 uge. Du kan søge via dette link
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Mariagerfjordposten.dk