ForsideMariagerMariagerfjord Kommune søger: Socialrådgiver med interesse for mennesker med autisme og med...

Mariagerfjord Kommune søger: Socialrådgiver med interesse for mennesker med autisme og med udviklingshæmning

- Annonce -

JOBANNONCE: Socialrådgiver med interesse for mennesker med autisme og med udviklingshæmning

Mange mennesker i vores samfund lever med konsekvenserne af psykiske lidelser, handicaps og / eller svære sociale udfordringer. De kan derfor have brug for hjælp til at udvikle sig hen mod størst mulig selvhjulpenhed og livsmestring.

Vi er en myndighedsafdeling, som forvalter en række af servicelovens bestemmelser på det specialiserede voksenområde – De relevante bestemmelser ift. den omtalte stilling er primært §§ 82 a, 82 b, 85, 97, 103, 104, 107 og 108.

Vi arbejder recovery-orienteret med fokus på det enkelte menneskes egne ønsker for sit liv. Med dette afsæt har vi har ansvaret for, sammen med den enkelte borger, at få afklaret og beskrevet borgerens forudsætninger og udviklingspotentialer, og for at tilrettelægge en relevant indsat.

Det kræver en særlig tilgang at kunne anvende recovery-principperne i forhold til mennesker med autisme og med udviklingshæmning. Vi er derfor glade for at være udpeget – sammen med fire andre kommuner – til at indgå i udviklingsprojektet ”Borgeren ved roret” – netop om dette emne.

Vi indgår i næsten alle sager i et vigtigt samarbejde med andre fagprofessionelle. Evne til at samarbejde på tværs af fagligheder og forvaltningsenheder er derfor en vigtig forudsætning for at lykkes med vores opgave.

Vi har også hele tiden fokus på udvikling af vores egen praksis og vores kompetencer.

Vi arbejder med komplekse problemstillinger, og har derfor inddelt os i flere teams der, med hver deres specialiseringer, arbejder tæt sammen for at opnå gode forudsætninger for at være dygtige til at løse vores opgaver.

Den ledige stilling går på tværs af teamopdelingen, men er primært forankret i Team Socialpsykiatri, som arbejder med mennesker med psykiske udfordringer og udviklingsforstyrrelser – herunder mennesker med autisme. En stor del af dine sager, vil være på autismeområdet. Men du vil også i et vist omfang komme til at arbejde med mennesker med udviklingshæmning, og dermed sammen med kollegerne i Team Handicap.

Begge teams sidder fysisk samme sted i Mariager Rådhus og har i det daglige et naturligt fællesskab.

Vi lægger stor vægt på psykologisk tryghed i arbejdslivet, tværgående samarbejde og faglig dygtighed. Vi hjælper hinanden og har en god omgangstone, præget af ordentlighed og en vis portion humor.

Du vil få mentorstøtte i opstartstiden samt let tilgængelig sparring og faglig ledelse.
Vi har kontor på Mariager Rådhus og der er gode muligheder for fleks og hjemmearbejde.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet socialrådgiver, med interesse i at arbejde med mennesker med autisme og med udviklingshæmning
  • Du er åben og inddragende i mødet med borgere og samarbejdspartnere
  • Du er fagligt nysgerrig og ambitiøs, og vil gerne lære nyt
  • Du kan holde struktur på dine arbejdsopgaver og din tid
  • Du har flair og interesse for lovgivning og administrativt arbejde
  • Du har gode kommunikative færdigheder
  • Du bidrager aktivt til en god kultur og møder alle mennesker med respekt

Det forudsættes, at du kan benytte egen bil i jobbet.
Hvis du gerne vil vide mere om jobbet er du meget velkommen til at kontakte leder Kim Topholm Andersen på mobil 20 15 11 54. I ugerne 27 og 28 kan du kontakte fagleder Lasse Brask på mobil 29 23 78 88.
Lønnen aftales efter forhandling.

Ansøgningen og samtale

Der er ansøgningsfrist fredag, den 9. august 2024. Ansættelsessamtale afholdes torsdag, den 15. august 2024. I jobsamtalen vil der indgå en samtale ud fra en forud tilsendt case, som du har mulighed for at forberede i god tid.
Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt efter samtalen.


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være på Mariager Rådhus, Fjordgade 5, 9550 Mariager, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Mariagerfjordposten.dk

Søg jobbet her

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Mariager

DMI søger snemålere

- Annonce -

Seneste artikler