ForsideMariagerfjordMariagerfjord Seniorråd er repræsenteret i kommunens styregruppe for tilgængelighed

Mariagerfjord Seniorråd er repræsenteret i kommunens styregruppe for tilgængelighed

- Annonce -

Mariagerfjord Seniorråd er repræsenteret i kommunens styregruppe for tilgængelighed

Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at leve, bo og arbejde. Det gælder naturligvis også for mennesker med særlige behov. De skal så vidt muligt have de samme muligheder for at komme omkring i kommunen, som øvrige borgere. Tilgængelighed skal nemlig være et gode for alle.

I 2013 besluttede Byrådet, at Mariagerfjord Kommune skulle have større fokus på tilgængelighed. Derfor blev der ansat en tilgængelighedskonsulent og nedsat en styregruppe for at komme ud bredt i kommunen.

Styregruppen, som skal komme med forslag til hvordan kommunen kan tilgodese brugernes behov for tilgængelige løsninger, består af repræsentanter fra de fagområder, der beskæftiger sig med infrastruktur, natur og offentlige bygninger samt repræsentanter fra kommunens Handicapråd og Seniorråd. 

Tilgængelighed i det offentlige rum er til glæde for alle. Tilgængelighed tænkes bredt og er for alle, uanset om man bevæger sig rundt med en barnevogn, er ung, ældre eller har et handicap. 

Tilgængelighed skal komme flest mulig til gode, derfor vil Mariagerfjord Kommune prioritere indsatsen og ressourcerne på de områder, hvor de kommer flest til gode.

Tilgængelighed er relevant alle steder, hvor mennesker færdes, styregruppens arbejde er afgrænset til områderne infrastruktur, offentlige bygninger og naturområder. 

Hvis du som borger observerer steder, der ikke lever op til almindelige krav til tilgængelighed, er du velkommen til at kontakte seniorrådsmedlem Søren Berg Jakobsen (soeja@mariagerfjord.dk) eller John Tofthøj Bastrup (johba@mariagerfjord.dk), gerne med fotodokumentation, så vil vi formidle udfordringen / problemet til udvalget. 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler