Mariagerfjord-unge kan komme til Finland – Foreningen Norden søger støtte
Foreningen Norden Mariagerfjord søger om 50.000 kr. i tilskud til ungeudveksling, hvor ti unge og to ung-ledere fra Mariagerfjord kan komme på udveksling i Finland. Ansøgningen behandles på møde i Udvalget for Kultur og Fritid den 4. juni 2025.
Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid: At ansøgningen drøftes.
Sagsfremstilling
Foreningen Norden Mariagerfjord har genoptaget samarbejdet om ungeudveksling med tre nordiske byer, Lier i Norge, Falköping i Sverige og Kokemäki i Finland.
Udvekslingen foregår en gang årligt med deltagelse af ti unge i alderen 13-17 år fra hvert sted, der på skift besøger hinanden. Derudover er der to ung-ledere med fra Mariagerfjord. I 2025 foregår samværet i Kokemäki i perioden 27. juli – 2. august. I Mariagerfjord Kommune er ungeudvekslingen et samarbejde mellem Foreningen Norden Mariagerfjord og Mariagerfjord Ungdomsskole.
Formålet med samarbejdet er at bibringe de unge et større kendskab til nabolandene, øge sprogforståelse, udbrede kendskabet til de nordiske kulturer, venskab og samarbejde mellem de nordiske lande. En grundtanke bag samarbejdet er: At man ikke slås mod sine venner, som foreningen anser som værende meget vigtig.
De midler, der søges om, skal bruges til rejseomkostninger og entré, da selve opholdet er gratis. De unge indkvarteres og spiser privat ved værtsfamilier.
Økonomi: Det ansøgte beløb kan finansieres fra de frie midler.
Bilag: Ansøgning om støtte til ungdomsudveksling 2025^J kulturudvalget.docx