ForsideMariagerfjordMassiv investering: Flere unge skal have en tryg og sikker start på...

Massiv investering: Flere unge skal have en tryg og sikker start på sexlivet

- Annonce -

Massiv investering: Flere unge skal have en tryg og sikker start på sexlivet

Nordea-fonden støtter Sex & Samfunds nye landsdækkende indsats for styrkelse af seksuel sundhed og trivsel for unge med knap 10 millioner kroner.

Høje klamydiatal og spørgsmål om sex og grænser fylder blandt danske unge. Men nu får 250.000 på landets ungdomsuddannelser bedre mulighed for styrket viden om sikker og tryg sex. Det sker gennem Sex & Samfunds nye projekt “Styrkelse af seksuel sundhed og trivsel for unge”, som Nordea-fonden støtter med 9.995.000 kroner over tre år.

Projektet kombinerer oplysning, undervisning og tæt samarbejde med kommuner og skoler i en landsdækkende indsats, der løber fra juli 2025 til juni 2028.

Hvert år sikrer Sex & Samfunds kendte “Uge Sex”-kampagne, at mere end 500.000 elever i grundskolen får seksualundervisning. Ud fra samme tilgang skal den nye lignende indsats udvikles til ungdomsuddannelserne, hvor behovet er særligt stort.

“Der er mange første gange på en ungdomsuddannelse – også når det gælder sexlivet. Vi ved, at det kan skabe usikkerhed og at mange spørgsmål melder sig i netop de år. Vi ved også, at de unge efterspørger viden. Ingen skal stå alene med spørgsmål om sex, lyst, kropsidealer og grænser. Derfor er vi dybt taknemmelige for, at Nordea-fonden har valgt at styrke vores indsats, så endnu flere unge får adgang til den rette oplysning, der giver frihed til en tryg og sikker start på sexlivet. Det har vi ønsket længe og nu får vi mulighed for at gøre det til virkelighed,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.

“Styrkelse af seksuel sundhed og trivsel for unge” er en omfattende indsats, der når bredt ud til unge gennem seksualundervisning, oplysningskampagner, events og elevinddragelse. Derudover aktiveres en årligt tilbagevendende kampagne centreret omkring studiestart i samarbejde med unge, ungdomsuddannelser, undervisere og sundhedsmedarbejdere.

Projektet omfatter udvikling af undervisningsmaterialer tilpasset ungdomsuddannelser, oplysningskampagner målrettet unge, opkvalificering af lærere og sundhedspersonale, samt tæt samarbejde med elevorganisationer. Målet er, at 30.000 unge får fundamental viden gennem projektets aktiviteter, mens 250.000 unge eksponeres for nøglebudskaber digitalt.

Vores erfaring fra Sex & Samfunds kampagne Uge Sex viser, at det virker med en samlet kampagne, hvor de unge ved, at der er tryghed og mulighed for at stille de (måske) pinlige spørgsmål, og blive mødt med saglig viden fri for bedømmelse. Det er præcis den model, vi nu vil overføre til ungdomsuddannelserne, hvor behovet er mindst lige så stort,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler