ForsideMariagerfjordMere end hver tredje danske fritidsboligejer planlægger betydelig renovering inden for fem...

Mere end hver tredje danske fritidsboligejer planlægger betydelig renovering inden for fem år

- Annonce -

Mere end hver tredje danske fritidsboligejer planlægger betydelig renovering inden for fem år

En undersøgelse fra vindueskoncernen Inwido blandt 3.300 nordeuropæiske boligejere viser, at 44 procent af fritidsboligejerne planlægger en betydelig renovering inden for fem år. I Danmark er tendensen den samme, hvor 36 procent af fritidsboligejerne planlægger en betydelig renovering, og særligt interessen for energirenoveringstiltag mærker man hos Outrup Vinduer og Døre.

I de kommende år rammer renoveringslysten vores fritidshuse. Sådan siger en undersøgelse fra Europas førende vindueskoncern Inwido, som har spurgt mere end 3.300 boligejere i Nordeuropa, om de planlægger at foretage en betydelig renovering af deres fritidshus. Det svarede 44 procent ja til, at de vil gøre inden for de næste fem år, mens det i Danmark gælder for mere end hver tredje fritidsboligejer.

Hos Outrup Vinduer & Døre, som er en del af Inwido-koncernen og sælger mange dør- og vinduesløsninger til netop fritidsboliger, har man fulgt med i det danske boligmarked og set, hvordan rekordmange danske sommerhuse skiftede ejer under pandemien. Derfor er man heller ikke overrasket over tendensen.

– Det er ikke unormalt, at man som ny ejer gerne vil sætte sit eget præg på sit fritidshus. Derfor undrer det os ikke, at mange ønsker at renovere deres fritidsbolig efter de mange ejerskifter under pandemien, siger Jan Kampman, salgschef i Outrup Vinduer & Døre, og fortsætter:

– Generelt oplever vi en tendens til, at danskerne også i stigende grad investerer flere penge i deres sommerhuse og prioriterer kvalitet og tidløse detaljer, som kan holde i mange år frem såsom klassiske rammer i gedigent kernetræ eller aluminiumsfronter, der ikke kræver megen vedligehold. Men vi har også mange slutbrugerkunder, der under renoveringen ønsker at genskabe eller bibeholde sommerhusets æstetik. Det kan for eksempel være et stråtækt sommerhus, der skal have klassiske bondehusvinduer eller et 60’er hus, som skal have udskiftet en skydedør med glas fra gulv til loft. Og så ser vi, at flere ønsker specifikke farver på rammerne, så deres fritidshus passer ordentligt ind i omgivelserne og efterspørger hængsler i forskellige finish.

Danskerne har lært af energikrisen
Hos Outrup har man samtidig oplevet, at de stigende energipriser har skubbet gang i renoveringslysten og sat sit aftryk på efterspørgslen på lavenergiruder til fritidsboliger, som af mange benyttes uden for sommersæsonen eller som helårsboliger. Og selvom efterspørgslen har været særligt stor under energikrisen, forventer vinduesproducenten ikke, at det fokus vil forsvinde lige foreløbigt – tværtimod.

– Energikrisen har for alvor bidraget til at tydeliggøre, hvor væsentlig en rolle en energioptimeret bolig kan spille i forhold til økonomien. Det er en bevidsthed, der ikke forsvinder igen, og derfor er det langt fra usandsynligt, at de 44 procent af fritidsboligejerne, der planlægger renovering af fritidsboligen inden for de næste fem år, har energirenovering for øje – eksempelvis dør- og vinduesudskiftning,siger Jan Kampman.

Undersøgelsen fra Inwido viser da også en sammenhæng mellem efterspørgslen på lavenergiruder hos Outrup og boligejernes prioriteter, da 45 procent af danskerne nævner energieffektivitet som den største grund til at skulle udskifte vinduer og døre inden for de næste to til fem år, mens tallet for Nordeuropa er på 42 procent.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler