ForsideMariagerfjordMere genbrug på genbrugspladserne i Mariagerfjord kommune

Mere genbrug på genbrugspladserne i Mariagerfjord kommune

- Annonce -

Mere genbrug på genbrugspladserne i Mariagerfjord kommune

Udvalget for Klima og Landdistrikter har ønsket en drøftelse af genbrug på genbrugspladserne i Mariagerfjord Kommune. Drøftelsen med danne sagsfremstilling finder sted på udvalgsmødet den 7. november 2024.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Klima og Landdistrikter: At Mariagerfjord kommunes genbrugsindsats drøftes og tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Lovgivning
Det fremgår af klimaaftalen fra juni 2020, at der skal etableres særlige genbrugsområder på genbrugspladserne, og at genbrugseffekter skal gøres tilgængelige for private aktører. I juni 2022 kom der hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte sådanne bestemmelser, og i efteråret 2022 kom der hele tre bekendtgørelser i høring, som efterfølgende aldrig er blevet udstedt. Bekendtgørelserne handlede om henholdsvis etablering af genbrugsområder, afsætning af genbrugseffekter og mulighed for gebyrfinansiering og forberedelse til genbrug (i Affaldsaktørbekendtgørelsen).

I høringsperioden indkom en række bemærkninger blandt andet i forhold til manglende lokal fleksibilitet, øget bureaukrati, samt at reglerne kan have konsekvenser for de borgere, der er ansat i en social beskæftigelsesordning.

På baggrund af høringssvarene udsendte Miljøministeren 20. december 2023 brev om initiativerne for genbrug på genbrugspladsen jf. bilag 1. Som det fremgår af brevet, er det politisk besluttet ikke at udmønte de dele af klimaplanen, der handler om genbrug på genbrugspladserne og i stedet bakke op om den frivillige indsats på kommunerens genbrugspladser. Det vil betyde, at status quo opretholdes på genbrugspladserne.

Indførelse af genbrugsområder på genbrugspladserne er forbundet med både positive og negative aspekter i forhold til den nuværende genbrugsindsats. I bilag 2 er aspekterne forsøgt oplistet.

LÆS OGSÅ: Politiets status på J-dag i Mariagerfjord

Indsatsen i Mariagerfjord Kommune

På Mariagerfjord kommunes genbrugspladser og i Resursen arbejdes der for, at mest muligt af borgernes affald bliver genbrugt direkte, sådan som loven kræver. Fagenheden har fokus på at øge borgernes bevidsthed om deres forbrugsvaner gennem genbrugssalg, vejledning og vidensdeling for sammen med borgerne at mindske affald og gøre en forskel for miljøet.

Indsatsen hviler i praksis på den tredobbelte bundlinje (økonomi, miljø/klima, social), og via Resursen har affaldsområdet derfor blandt andet et tæt samarbejde med arbejdsmarkeds- og socialområdet.

Endelig er FN’s Verdensmål vigtige i affaldsområdets daglige arbejde. Organisatorisk er direkte genbrug og forebyggelse forankret i Resursen, hvorfor her er medtaget en status på det igangværende arbejde.

Status fra indsatsen i Resursen

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
Resursen samarbejder med STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) for at sikre kvalitetsuddannelse til unge med særlige behov. Derved bidrager Resursen til Verdensmål 4 ved at fremme lige adgang til inkluderende og målrettet uddannelse af høj kvalitet. I 2023 havde Resursen to elever i FGU-forløb samt fem fra Ung Mariagerfjord i skolepraktik, hvilket blandt andet resulterede i en EGU-elev.

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Gennem arbejds- og praktiktilbud i Resursen skabes der anstændige jobs og økonomisk vækst understøttes – en grundlæggende faktor for bæredygtig udvikling og mindre ulighed. I 2023 deltog seks borgere i forskellige forløb, hvoraf én overgik til en fleksjobansættelse.

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Resursen modtager og sorterer borgernes indleverede genstande. De genstande, der kan genbruges, sælges i butikken eller indgår i sociale indsatser og klimaprojekter. Dette bidrager til et ansvarligt forbrug og produktion gennem genbrug, materialegenanvendelse og formidling om affaldsreduktion og bæredygtige vaner.

I 2023 håndterede Resursen godt 130 tons genstande, hvoraf 43 % gik til genbrug, mens 57 % blev sorteret til genanvendelse, energiudnyttelse eller deponi. Derudover håndterede Resursen 32 tons tøj, der enten blev solgt i butikken eller sendt til godkendte modtagere. I slutningen af august 2024 havde Resursen allerede nået 2023’s mængder og øget andelen af genbrug til ca. 70 %, mens kun 30 % blev sorteret til genanvendelse med videre.

Tallene for 2023 svarer til cirka 2 kg genbrug pr. indbygger i Mariagerfjord Kommune og ambitionen er at fordoble dette tal inden udgangen af 2025.

Verdensmål 13: Klimaindsats
Resursen bidrager til klimaindsatsen ved løbende at reducere miljøpåvirkningen, mindske forbruget af jordens ressourcer og fremme bæredygtig adfærd. Resursen informerer, vejleder og deler viden med kunder, kolleger og samarbejdspartnere gennem det daglige arbejde. Eksempler på dette er produktionen af en læringsvideo i samarbejde med UCN, afholdelse af repair-caféer med den lokale cykelhandler, besøg fra skoler og uddannelsesinstitutioner, bidrag til Himmerlands Gymnasiums klimaråd, møder med organisationer som Røde Kors i Hobro og meget mere.

Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
Resursen engagerer sig i samarbejder med private aktører, organisationer og lokalsamfundet for at skabe partnerskaber, der styrker Resursens bidrag til Verdensmålene. Her samarbejder Resursen blandt andet med Himmerlands Gymnasium, folkeskolerne i Mariagerfjord Kommune, Blå Kors, From Hand to Hand, Headspace, Børnehaven i Hellum samt private aktører. Resursen støtter endvidere ukrainske familier i Danmark og i Ukraine, donationer til Kenya, hjælpepakker til rusmiddelcentret samt samarbejder med Næstehjælperne med flere.

Vi vil mere…
…Og der er plads til flere, hvorfor Resursen i efteråret har ansat en genbrugsspotter, hvis hovedformål er at sikre, at vi får endnu flere genstande til genbrug fra de fire genbrugspladser, hvor der i dag er opstillet en Resursecontainer.

Den endelige løsning er endnu ikke fastlagt, men indsatsen er en del af et større projekt for 2025, der omfatter initiativer om en genbrugsbutik og et genbrugsbyggemarked i kommunens Affalds- og Resurseplan (initiativ nr. 4.2.4 og 4.2.5). Projektet gennemføres i samarbejde med genbrugsvejlederne, andre samarbejdspartnere og relevante interessenter, og det tager afsæt i kendte erfaringer om både fordele og udfordringer, jf. bilag 2.

Økonomi
Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag
Bilag 1 – Brev fra miljøminister Magnus Heunicke
Bilag 2 – Genbrugsområder – Fordele og ulemper

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler