Af Mikkel Bisgaard, kandidat til kommunalvalget for Venstre i Mariagerfjord
En mere retfærdig skolestruktur – vi skal turde differentiere tildelingen
Når vi taler om vores folkeskoler i Mariagerfjord Kommune, hører jeg ofte argumentet om, at “alle skoler skal behandles ens.”
Men lige netop her mener jeg, at vi tager fejl.
For der er ikke noget “ens” ved at drive en skole i et mindre lokalsamfund som Assens eller Als – sammenlignet med en skole i Hobro midtby. Udfordringerne er forskellige, afstandene er større, og lokalsamfundets betydning er langt mere afgørende. Alligevel fordeler vi ressourcerne, som om virkeligheden var den samme overalt. Det er den ikke.
Jeg mener derfor, at tiden er kommet til at ændre tildelingsmodellen på skoleområdet, så den i højere grad tager hensyn til skolernes størrelse, elevgrundlag og geografiske placering.
En differentieret model skal sikre, at vores mindre skoler får de nødvendige midler til at opretholde kvalitet, tryghed og faglighed – også når elevtallet svinger.
Det handler ikke om at give særbehandling. Det handler om at skabe lige muligheder.
Hvis en lille skole mister én lærer, kan det mærkes markant i hverdagen. Hvis en stor skole mister én, bliver det ofte blot justeret i et større puslespil. Den forskel skal vores tildelingsmodel kunne rumme.
De lokale skoler er ikke bare undervisningssteder. De er livsnerver i vores lokalsamfund. De holder hånden under foreningslivet, tiltrækker nye familier og skaber sammenhængskraft.
Når vi mister en skole, mister vi meget mere end klasselokaler – vi mister et samlingspunkt for hele egnen.
Derfor bør vi turde tage debatten om, hvordan vi fordeler midlerne. Det kræver mod at sige, at lighed ikke altid er retfærdighed – men det er nødvendigt, hvis vi vil bevare en levende kommune med plads til alle byer og skoler.
Jeg vil arbejde for, at vi i næste valgperiode får en mere retfærdig og fleksibel tildelingsmodel, der sikrer økonomisk ro og bæredygtighed for de mindre skoler i landdistrikterne.
Det skylder vi både børnene, medarbejderne og de lokalsamfund, som hver dag kæmper for at holde liv i vores kommune.
Jeg hører ofte spørgsmålet: “Har vi råd til det?”
Men jeg stiller et andet: Har vi råd til at lade være?
