Af Mikkel Bisgaard, byrådskandidat for Venstre i Mariagerfjord Kommune
Hvordan understøtter vi de frivillige i landdistrikterne?
Foreninger i både landdistrikterne og byerne står over for en voksende udfordring: Der mangler frivillige i bestyrelserne. Flere bestyrelser kæmper med at besætte deres poster, og det er ikke kun et lokalt problem – det sker i hele landet. Men hvorfor er det blevet sådan?
Har vi glemt, hvad fællesskab betyder?
Jeg kan ikke lade være med at undre mig: Er vi blevet så optagede af vores egne liv, vores skærme og vores travle hverdag, at vi har glemt vigtigheden af at engagere os? Engang var det en selvfølge at bidrage frivilligt – ikke fordi man nødvendigvis fik noget igen, men fordi det var en naturlig del af at være en del af noget større.
I dag ser jeg ofte en anden holdning: “Det må nogen andre tage sig af.” Men hvem er disse andre, hvis alle tænker sådan? Er vi blevet for bekvemme? For individualistiske? Eller handler det i virkeligheden om, at vi ikke føler, vi har tiden?
Hvordan kan vi gøre det lettere at være frivillig?
Måske ligger der et uudnyttet potentiale i at tænke mere i fællesskab. Mange små foreninger kæmper med de samme udfordringer – men sammen kunne de blive stærkere. Ved at samarbejde mere eller samle kræfterne, kan vi skabe nye muligheder, lette arbejdsbyrden og give foreningerne ny energi og liv.
Hvis vi vil vende udviklingen, skal vi finde nye måder at støtte de frivillige på. Her er nogle spørgsmål, vi bør overveje:
- Kan vi gøre det mere fleksibelt at være frivillig, så det ikke føles som en stor og uoverskuelig byrde?
- Hvordan kan vi anerkende og belønne de frivillige bedre? Skal der være mere synlig påskønnelse fra kommunen eller lokalsamfundet?
- Kan vi bruge teknologi til at gøre det nemmere at koordinere frivillige opgaver?
- Kan foreninger samarbejde mere – eller fusionere, hvor det giver mening?
Min konklusion: Vi skal tage ansvar – sammen
Hvis vi ønsker at bevare vores samfund som det er nu, særligt vores foreninger, så bør frivillighed næsten komme på skemaet, for vores foreningssamfund er bygget på skuldrene af de, der brænder for at gøre noget for fællesskabet.
Hvad mener du?
Hvordan kan vi bedst understøtte og motivere frivillige i vores lokalsamfund? Skal vi ændre måden, vi organiserer os på, eller er det et spørgsmål om kultur og prioritering?
Måske du skulle spørge dit parti på Christiansborg om den treparts de har indgået. Halvdelen af landbruget i en stor del af vores kommune står til lukning. VE anlæg der affolker nogle af vores landområder og efterlader dem der er tilbage med usælgelige huse. Hvem vil bo op af en solcellepark. Nogle af dem der skal flytte vil gerne blive i området, men kan ikke få lov til at bygge p.g.a. Planloven. Det er ellers nogle de folk der giver et nap med i den lokal idrætsforening, forsamlingshus eller tager en tørn i menigheds rådet for at tingene hænger sammen. Før var der en stor andel af det vi kaldte fritidlandmænd. Folk der måske arbejdede ved siden af, men nød arbejdet med dyr og jord. De er væk nu og de få der er tilbage er der ingen der vil afløse. De er simpelhed gået død i lovgivning og tåbelige regler. Man skal være kæmpe stor i dag før der er økonomi i det. Trist udvikling. Det var ellers mønsterbrug hvor både dyr og jord var passet til UG. Men de står nu med tomme huse, hvor der ellers kunne være produktion. Der har i selv været med til at affolke endnu flere landområder. Det er lidt tankevækkende at folk der selv bor i byen, gerne vil bestemme hvordan vi skal bo på landet, men de vil ikke selv bo der. Vi skal have mere natur, solcellerparker, ingen dyr og man må selvfølgelig heller ikke bygge nyt derude. Jeg har masser af natur lige udenfor døren. Det er bare at gå ud i den. Sø og skov i kort gå afstand. 21 % af vores kommune er skov og den andel mener i skal være større. Så er det bedre vi importere vores fødevarer er jeres holdning. Måske vi på landet skal til at bestemme, hvordan dem i byen skal leve.
Med venlig hilsen
Svend Madsen
Hvornum