Misinformation er en reel trussel: Falske nyheder på fremmarch
Det er ikke nogen nyhed, at vi lever i informationsalderen. Internettet er ikke længere et nyt fænomen, og det samme gælder vores computere og mobile enheder. Alligevel bliver vi i stigende grad ofre for diverse cyberkriminelle handlinger på nettet. Årsagen skal fremfor alt ses i lyset af nye teknologier, som gør de cyberkriminelle klart mere udspekulerede.
Med AI og lignede værktøjer har kriminelle på nettet fået et forspring over de menige danskere, der trods god erfaring internettet, ikke helt kan gennemskue de nye snedige online tricks. Vi ser i denne artikel på den nye trussel med misinformation og belyser måder, hvorpå man kan beskytte sig bedre mod den nye og mere sofistikerede online svindel.
Falske nyheder lokker danskere i fælden
Falske nyheder på nettet bliver et stadig større problem. Især fordi udformningen af disse nyheder er så sofistikerede, at de efterhånden ikke er til at skelne fra den virkelige verden. Et af de mest effektive svindelnumre er nyhederne med berømte danskere, som interviewes om deres store succes med kryptovaluta-investeringer.
Man så det blandt andet med investeringsguruen Jesper Buch, der blev misbrugt i en falsk nyhed om kryptovaluta. En større gruppe danskere valgte at følge Jesper Buchs råd i artiklen, da de troede, at nyheden var reel. Det resulterede i, at visse personer mistede flere hundrede tusinder kroner, som strøg direkte ned i foret på en række snedige cyberkriminelle.
Phishingmails skaber uro i de danske hjem og på landets arbejdspladser
Det er ikke kun på den geopolitiske scene, at cyberangreb udgør en reel trussel. Det forekommer også i stor stil på nationalt plan, hvor danske borgere og danske arbejdspladser dagligt er ‘under beskydning’.
Et af de største våben hos cyberkriminelle er de såkaldte phishingmails, som på sin vis kan betragtes som en anden form for falsk nyhed eller misinformation. Phishingmails rettes mod både danskere i privaten, men også på arbejdspladsen.
En phishingmail vil ofte tage form af en besked fra en ‘officiel’ kilde. Det kan være en mail, der imiterer din bank, hvori du anmodes om at indsende oplysninger om dig selv eller din bankkonto. Disse mails er efterhånden så snedigt udformede, at det kan være svært at kende forskel på de falske og originale beskeder.
På samme måde kan phishingmails også stiles mod arbejdspladser. Her kan de cyberkriminelle skrive til en medarbejder og bede om data eller overførsel af penge. Mailen kan snedigt omformes, som om den kommer fra højeste instans i virksomheden eller som en mail fra en kunde eller lignende. Her lokkes den intetanende medarbejder i fælden og sætter dermed både firmaet og i sit eget job i fare.
Hvordan kommer den menige dansker problemet til livs?
For at beskytte sig bedre mod de nævnte cyberangreb gør man klogt i at benytte en VPN-forbindelse. Det er første sikre lag af beskyttelse, som enhver privat borger og medarbejder kan gøre brug af for at skabe et bolværk mod de værste angreb.
En VPN vil kryptere al den data, som du sender fra og modtager på din mobile enhed eller computer. Dermed vil en eventuel cyberkriminel ikke kunne opsnappe dine private og værdifulde oplysninger.
Visse VPN-tjenester kan tilmed tilbyde indbyggede funktioner, der kan scanne mistænkelige links i en phishingmail, så du kan blive advaret mod en eventuel trussel, før du klikker på noget. På samme måde vil du også kunne scanne hjemmesider og blive advaret om falske hjemmesider, inden du besøger dem.
Skab større opmærksomhed og mere indsigt i cyberverden
Eftersom stadig mere af vores hverdag foregår online, så bør man som menneske gå lidt mere op i de aktuelle trusler og faldgruber, der findes online. Enhver dansker ved, at man skal passe på lommetyve i nattelivet eller på gågader og strøg, hvor der færdes mange turister.
På samme måde bør man også tilegne sig viden om sin færden online, da meget tyveri netop foregår på nettet i dag. En større menneskelig indsigt i de cybermæssige faldgruber kombineret med solide værktøjer som VPN-forbindelser og antivirusprogrammer vil være et rigtigt værn mod falske nyheder og andre cyberangreb i hverdagen.