ForsideHadsundMøllehistorisk Samling på Rosendal i Hadsund åbnes igen

Møllehistorisk Samling på Rosendal i Hadsund åbnes igen

- Annonce -

Møllehistorisk Samling på Rosendal i Hadsund åbnes igen

– Efter næsten et års museumsdvale og meget positive forhandlinger med Nordjyske Museer i Aalborg og Mariagerfjord Kommune er der nu mulighed for, at frivillige museumsværter kan genåbne museet på Rosendal i Hadsund, oplyser initiativet “Genåbning af Museum i Hadsund”, Lars Gynther & Jørgen Klostergaard.

På informationsmødet i Hadsund Kulturcenter den 12. maj fortæller initiativtagerne meget kort om museets historiske udvikling fra 1952 til 2025 samt om visionerne for de fremtidige muligheder for museumsdriften i Hadsund.

Møllehistorisk Samling, der åbnede i 2011, er landets eneste møllemuseum, der samlet viser mølleriets udvikling fra stenalderen og frem til nutiden.

Udstillingen i Møllehistorisk Samling videreføres i den nuværende form i samarbejde med Nordjyske Museer i Aalborg, mens de nuværende udstillinger i Hadsund Egnssamling og alle genstande herfra bliver pakket ned og flyttet til museets magasin i Vestbjerg.

De primære grundsten i visionen for et genåbnet museum på Rosendal i Hadsund bliver den nuværende “Møllehistorisk Samling”, nogle helt nye “lokalhistoriske udstillinger” samt en selvbetjent museumsbiograf og café.

Informationsmødet i Hadsund Kulturcenter er den 12. maj kl. 19.00.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler