Motor-Queens: Piger indtager værkstedet i Hobro – Skal du være med?
Mariagerfjord Ungdomsskole inviterer til et helt særligt forløb i efteråret – Motor-Queens, et værkstedskursus kun for piger med lyst til motorer, mekanik og fart.
Over fire onsdage i september og oktober forvandles værkstedet ved Ungdomshuset i Hobro til et frirum for benzin, værktøj og fællesskab. Her får deltagerne mulighed for både at skrue i motorer og prøve kræfter med kørsel på ATV og Bocart.
Forløbet finder sted den 17. og 24. september samt 1. og 8. oktober, hver gang fra kl. 16.00 til 20.00.
– Det bliver fire eftermiddage fyldt med både læring og sjov. Pigerne får mulighed for at udfordre sig selv, lære nye færdigheder og ikke mindst opleve fællesskabet omkring motorer, fortæller underviser Nicklas Bersang, som står bag forløbet. Han lover både grin, skruenøgler og masser af fart på banen.
Motor-Queens kræver ingen forudgående erfaring – det eneste, der skal medbringes, er praktisk tøj, der kan tåle at blive beskidt. Tilbuddet er gratis og henvender sig til piger i alderen 12 til 18 år.
Der er tilmeldingsfrist den 14. september kl. 23.00, og arrangementet afholdes ved Ungdomshuset, Christiansgade 10 i Hobro.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 14. september kl. 23.00 via Mariagerfjord Ungdomsskoles hjemmeside her


