Når katten mistrives i ”parforholdet”
Katten er en kompleks størrelse: Den er kendt for at være sin egen, men under de rette forhold kan den dog alligevel finde glæde i samværet med andre katte. Men hvad er de rette forhold? Det vil professor Peter Sandøe og række kolleger, med støtte fra Agria SKK Forskningsfond, finde et svar på.
Som katteejer har du måske overvejet at føje yderligere en kat til familien og tænkt, at det da bliver dobbelt så hyggeligt. Men det er ikke sikkert, at din kat er enig.
– Generelt er den domesticerede kats sociale relation til egen art et komplekst område, idet katten hverken kan betegnes som værende et ægte socialt eller et ægte solitært dyr – den ligger et sted midt imellem. Den kan både leve fint son alene-kat og have stor glæde af samliv med medlemmer af sin egen art, forklarer professor Peter Sandøe fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Han tilføjer:
Vi mennesker er flokdyr, og klarer os typisk dårligt alene. Derfor kan vi have svært ved at forestille os et dyr, som ikke har behov for kontakt med artsfæller. Men ligesom der er forskel på, hvor sociale vi mennesker er, er der også forskel på, hvor sociale katte er – både overfor mennesker og andre katte. En ny kat kan være godt selskab eller en god legekammerat til den kat, du allerede har i familien. Men ikke alle katte værdsætter selskab, og det kan være en udfordring at få en kat til at acceptere en ny kat i huset.
– Der ses også nogle gange konfliktadfærd i hjem med samlevende katte, både direkte slåskampe og mere indirekte tegn på konflikt såsom urenlighed, undvigelse, blokering af ressourcer, eller en kat der trækker sig tilbage fra fællesskabet med både ejer og andre husdyr. Dette er alle adfærdsmønstre, der kan ses som tegn på reduceret velfærd for katten, siger Ayoe Hoff, uddannet katteadfærdskonsulent og en af forskerne i projektet.
Konflikter i kattehjem
Hvad skal der så til for at sikre den ”gode familiesammenføring” af to katte? Det er bl.a. det, Peter Sandøe og hans kolleger vil undersøge:
– Frekvensen af katte der kommer til dyrlæge pga. konflikter med andre katte i hjemmet kendes ikke og heller ikke i hvor høj grad indlevering af katte på internater skyldes konflikter mellem katte. Dog er f.eks. urenlighed ofte en grund til at gå til dyrlægen og til indlevering på internater, hvor urenlighed kan være en afledt effekt af konflikter i hjem med flere katte. Men generelt mangler der forskning i den generelle velfærd hos samlevende katte og i hvilke faktorer, der kan medvirke til gode hhv. dårlige relationer mellem dem, forklarer Peter Sandøe om baggrunden for projektet.
– I mange år har katten ikke har været andet end en musefanger, men nu ser vi, at dens status som familiedyr er på vej op. Ikke kun racekatte men almindelige huskatte har fået en plads som kæledyr hos mange danske familier, og flere har katte som en integreret del af familien. Derfor er det så vigtigt med ny forskning særligt på det sociale område med katte, så vi kan blive endnu klogere på dem og sikre deres trivsel, udtaler Tine Stabell, direktør for Agria Dyreforsikring.
Hvordan ser du, om din kat mistrives i katteforholdet?
Katte er dyr, som helst undgår konflikter, og derfor vil de gøre rigtig meget for at undgå at komme op at slås. Du skal derfor være opmærksom på meget små ting, der kan indikere, at katten ikke trives, f.eks.:
- Hvis katten er begyndt at urinmarkere indenfor, gemmer sig eller slikker pelsen af sig, kan det være tegn på stress.
- Hvis en kat stirrer meget på en anden kat, kan det være passiv aggression.
- Hvis en kat pludselig bliver urenlig og tisser eller har afføring uhensigtsmæssige steder, kan det være fordi, den anden kat bestemmer over adgang til kattebakke eller kattelem.
- Hvis der er en kat i et kattehold, som er overvægtig, kan dette være tegn på stress. Det kan være katten spiser meget og hurtigt for at regulere sin stress, ligesom mennesker der trøstespiser. Stress kan øge risikoen for vægtforøgelse.
Der kan altså være flere små tegn, som viser, at to eller flere katte i en eller anden grad er påvirkede af at skulle bo sammen. En tommelfingerregel siger, at katte, der soignerer hinanden eller sover/hviler sig flettet ind i hinanden, har det godt sammen.
Sådan forebygger du mistrivsel i katteforholdet
Det er desværre svært at vide på forhånd, om to katte passer sammen. Dog er der lavet studier, som peger på, at der er størst sandsynlighed for, at to killinger fra samme kuld, som fra starten har haft et nært forhold, har de bedste odds for et succesfuldt samliv.
Hvis du har en voksen kat og gerne vil have en kat til, er det vigtigt at finde en kat, hvis personlighed passer til den førstes, og ligesom med hunde har forskellige katteracer også forskellige karaktertræk: En tommelfingerregel siger, at de katteracer, der er lidt kortere og mere ”tunge” i udseendet, som for eksempel perser, exotic og britisk korthår, er lidt mere rolige, afdæmpede og har et mildere væsen, og at de lange, slanke katteracer er lig med mere ’action’.
Undgå at få en killing, hvis du har en ældre kat – de fleste gamle katte synes, at killinger er irriterende og vil bare gerne have lov til at nyde deres alderdom i fred og ro.
Som med meget andet i livet, er forberedelse nøglen til succes. Gør du en indsats, når to katte skal føres sammen, er I allerede der et godt skridt på vej i den rigtige retning mod et kattehold i trivsel.
