ForsideØstkystenNekrolog: Søren Peter Bech Laursen – SP

Nekrolog: Søren Peter Bech Laursen – SP

- Annonce -

Nekrolog: Søren Peter Bech Laursen – SP

På en solrig forårssøndag fik Søren Peter fred.
Han sov stille ind efter kort tids sygdom.

Søren Peter blev født den 11. december 1983.
Han tilbragte sine første år i dagpleje i Als, gik i skole i Als og senere på Skibsted Skolen. Søren Peter havde et tæt forhold til sin familie og boede sammen med dem i Veddum, hvor han var en elsket søn, bror og onkel.

Søren Peter var et menneske med stor tålmodighed – især over for børn.
Han hjalp gerne dem, der havde brug for en hånd, og satte ofte egne behov til side for at støtte andre.

Han mødte livet med et smil og tog sig an enhver opgave med godt humør og en smittende, lun humor.

Vi er mange, der vil savne Søren Peters nærvær og hjælpsomhed – både i det private og i foreningslivet: events, spejder, sportsforeninger, forsamlingshuse og bestyrelsesarbejde.
Hvis der skulle hjælpes til, var Søren Peter altid på pletten.

Jeg har haft den store glæde at kende Søren Peter i over 25 år.
I vores sidste samtale fik vi talt om de mange gode minder – det bragte smil og varme tanker frem.

Søren Peters sidste tid foregik på Solgaven i Hobro. Her følte han sig tryg og var glad for personalet – og for maden, som han beskrev som ”det gamle danske køkken.”
God mad var noget, vi ofte talte om og satte pris på.

Æret være Søren Peter Bech Laursens minde. Foto: Privat

Tak for din store hjælpsomhed.
Tak for venskabet.

Æret være Søren Peter Bech Laursens minde.

Med venlig hilsen
Jan Andersen / Familien Andersen
Hedegaardevej 23, Øster Hurup
9560 Hadsund

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler