Nu skal vi vælge nyt menighedsråd i Hobro – Kirken, den skaber vi sammen – Vil du være med?
Den 17. september 2024 kl. 19.00 afholdes der valgforsamling i Hobro Kirkecenter, hvor der skal vælges medlemmer til menighedsrådet for den kommende periode.
Menighedsrådet i Hobro består af 13 ordinære medlemmer samt 3 sognepræster og en medarbejderrepræsentant.
Valgmødet afholdes den 17. september 2024 kl. 19 i Hobro Kirkecenter.
Med følgende dagsorden:
1. Kandidater stiller op
2. Debat
3. Afstemning
Den nye valgperiode begynder 1. søndag i advent og varer fire år. På det første møde konstituerer det nye råd sig og vælger formand, næstformand, kirkeværge, kasserer og kontaktperson.
I valgperioden holder menighedsrådet møde ca. en gang om måneden. Ud over møderne er der også opgaver i forbindelse med aktiviteter, udvalg og møder i sognet.
Menighedsrådet har ansvar for:
- Kirkelivet
- Kulturarven – kirkebygninger og arealer
- Kirkegården
- Personaleledelse
- Kirkens økonomi
Menighedsrådet kan prioritere en række aktiviteter som tilbud til sognets indbyggere. Det kan for eksempel være babysalmesang, socialt arbejde, kor, koncerter, sorggrupper og foredrag.