ForsideHobroNy beredskabsplan skal sikre borgere og ejendomme ved forhøjet vandstand

Ny beredskabsplan skal sikre borgere og ejendomme ved forhøjet vandstand

- Annonce -

Ny beredskabsplan skal sikre borgere og ejendomme ved forhøjet vandstand

Beredskabsplan ved stormflodsvarsling ved Mariagerfjord er på dagsordenen når Udvalget for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune holder møde den 4. september 2025.

Beredskabsstyrelsens Nationale Risikobillede fra 2024 har udpeget 51 kommuner, der er truet af potentielle risici. Mariagerfjord Kommune indgår i udpegningen for risiko for hav og vandløb

Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet en beredskabsplan i forhold til håndtering af ricisi i forbindelse med forhøjet vandstand og stormflod i Mariagerfjord Kommune. Planen omfatter varslede og uvarslede hændelser på kort og mellemlang sigt – betegnet som 50-års hændelser – og omfatter behovet for overvågning/varsling, højvandsvagttjeneste og anskaffelse af nødvendigt materiel.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Byrådet:

  1. At Beredskabsplan ved højvande og stormflodsvarsel godkendes.
  2. At der gives bevilling på 605.000 kr. til investering.
  3. At bevillingen finansieres af budgettets uforbrugte rådighedsbeløb til klimatilpasning.

Inddragelse: Beredskabsplan ved stormflodsvarsling er lavet i samarbejde med Mariagerfjord Vand og Beredskab Nordjylland.

Sagsfremstilling
Beredskabsstyrelsens Nationale Risikobillede giver et overblik over de risici, som vurderes bør have størst opmærksomhed på kort og mellemlangt sigt. Risiciene kan forårsage kriser, som rækker langt ud over, hvad der kan håndteres lokalt eller med almindelige dagligdags ressourcer. Risikobilledet peger på, at 5 ud af de 16 nationale risici relaterer sig til ekstremt vejr. Dette er eksempelvis hændelsestyper, som ekstremregn og oversvømmelser fra havet, der kan medføre større skader.

Mariagerfjord Kommune er en af de 51 udvalgte kommuner, der er truet af potentielle oversvømmelser, med afsæt i de kommende klimahandleplaner der skal foreligger med udgangen af 2025 vil der skulle udarbejdes risikostyringsplaner for oversvømmelsesrisici for såvel hav og vandløb senest ultimo 2027. Nærværende beredskabsplan er et delelement i den mere omfattende  risikostyringsplanen.

Beredskabsplanen er udarbejdet med baggrund i, at forhøjet vandstand og stormflod er de mest relevante risici i Mariagerfjord Kommune og den bygger på estimerede 50 års hændelser. Planen skal bidrage til at ruste os til at håndtere både varslede og uvarslede højvandshændelser i den nærmeste fremtid. Planen er udarbejdet i samarbejde mellem Mariagerfjord kommune, Mariagerfjord Vand og Nordjyllands Beredskab.  

Der er således tale om en plan, der skal klargøre hvem hvad og hvornår der sættes i værk og udpege de områder hvor der er størst risiko for materielle skader, når der opstår ekstraordinære hændelser som forhøjet vandstand og stormflod. Planen beskriver, hvordan den overordnede krisestyring skal foregå, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke er tilstrækkelige.

Det fremhæves, at der i Mariagerfjord Kommune lægges op til et borgernært beredskab, hvor grundejere har ejeransvar og selv tager aktivt del i sikring af privat ejendom.

Planen tager afsæt i vandstands niveauer i Mariager Fjord, hvor der er flest materielle værdier på spil og opleves som mest kritiske. Det vil sige de større byer Hobro, Mariager og Hadsund, samt Dania, Als Odde og Øster Hurup.

Det er DMI der overvåger og varsler vandstande over kritisk niveauer. I Mariagerfjord har det hidtil været muligt at måle vandstande online fra vandstandsloggere ved to stationer (Als Odde og Hobro Havn). Der er senest opsat yderligere tre vandstandsloggere (Hadsund Fiskerihavn, Dansk Salts Havn og Hobro Værft) med henblik på at give mere forudsigelse og præcis prognose for vandstandsudviklingen i hele fjorden.

Når DMI varsler vandstande over kritiske niveauer, vil beredskabsplanen blive aktiveret. 

Tabellen herunder viser de kritiske vandstande, hyppighed/sandsynlighed for at disse vil blive overskredet og varslet. Derudover angives behovet og anbefalede beredskabsindsatser, der bør iværksættes ud fra en afvejning af hyppighed og konsekvens af højvandshændelserne.

LokalitetKritisk VandstandHyppighed/SandsynlighedBeskyttelse
Hadsund1,0Ca. hvert årPrivate sikre egne værdier med sandsække
Als Odde1,05Ca. hvert årPrivate sikre egne værdier med sandsække 
Dania1,2Ca. hvert 2.-3. årPrivate sikre egne værdier med sandsække 
Hobro1,36Ca. hvert 8-9. årPrivate sikre egne værdier med sandsække, Park og Vej sikre infrastrukturelle værdier og Ejendomscenter sikre kommunale ejendomme  
Ø. Hurup1,5Ca. hvert 15-16. årPrivate sikre egne værdier med sandsække 
Mariager1,6Sjældnere end hvert 50. årPrivate sikre egne værdier med sandsække 

DMI er en vigtig samarbejdspartner som første led i overvågning og varsling af vandstande, der nærmer sig kritisk niveau på landsplan og lokalt. DMI’s varslingstjeneste notificerer telefonisk afdelingslederen for Park og Vej, før en forventet højvandshændelse i Mariagerfjord (lokal varsling). Hvorefter de underretter Mariagerfjord Vands vagttjeneste og Beredskab Nordjyllands vagtcentral.

Herefter aktiveres varslingskæden for stormflodsvarsel i Mariagerfjord (Bilag 1). Beredskabsplanen har ophæng i ”Plan for forsat drift”. I de akutte situationer, hvor koordinationsgruppen træder sammen, vurderer Direktøren for Teknik, Kultur og Klima, hvornår det er nødvendigt at aktivere Mariagerfjord Kommunes “Plan for forsat drift” og i hvilket omfang, det er nødvendigt at igangsætte kommunikationstiltag.

Højvandsberedskab
Hvis beredskabsplanen skal udmøntes, betinger det etablering af et kommunalt højvandsberedskab som kan iværksættes efter større eller mindre skala. Et højvandsberedskab medfører investeringer i materiel og økonomi til daglig drift i større eller mindre grad, afhængigt af hvilket serviceniveau der ønskes. Herudover vil investeringen og økonomi også være påvirket af om man ønsker at være forberedt på at kunne håndtere enkelte udsatte områder eller alle udsatte områder.

De nuværende erfaringer, tilgængelig data og viden om faktorer som temperatur, nedbør, vindforhold og vandstrømme der påvirker udviklingen i vandstanden i fjorden afspejler en lav sandsynlighed for, at der sker forhøjet vandstand i hele fjorden. For at udvikle viden om højvandsforhold indgår Mariagerfjord kommune i et samarbejde med DMI om evaluering og indrapportering af lokal viden når der har været kritiske hændelser.

Der anbefales en vagttjeneste og beredskab der tænkes ind sammen med det eksisterende vinterberedskab i perioden fra 1. oktober til 1. april og opretholdes af vagt og beredskab i sommerperioden på et minimumsniveau.

Nødvendigt materiel, indkøbes således at det kommunale beredskab har relevant udstyr til rådighed på Materielgårdene Produktvej 4 i Hadsund og Gettrupvej 3 i Hobro. til at beskytte infrastrukturelle værdier og det udstyr der skal til for at servicere borgere på det niveau der tilbydes.

Beredskabsstyrelsen i Thisted har det nordjyske lager af watertubes og mobile dæmninger, m.m. som kan rekvireres, når der anmodes om Beredskabsstyrelsens assistance. Der rettes opmærksomhed på, at Beredskabsstyrelsen og Beredskab Nordjylland alene rykker ud ved helt akutte, uvarslede, livstruende hændelser. Derfor kan der ikke kalkuleres med dette materiel i den lokale beredskabsplan.

Fagenheden anbefaler et højvandsberedskab, hvor fagenheden varetager overvågning og varsling af borgere, virksomheder og kommunale institutioner i udsatte områder og samtidig tilbyder muligheden for afhentning af sandsække på Materielgårdene i henholdsvis Hobro og Hadsund på centrale steder, hvor højvande varsles. Fagenheden iværksætter sikring af infrastrukturelle værdier på havnen i Hobro og evaluerer efterfølgende på hændelser 

Oversigt over økonomiske konsekvenser ved et højvandsberedskab

Drift 
Vagttjeneste75.000
Beredskab og øvelser175.000
Sandsække assistance med opfyldning og udlevering. 225.000
Transport ved central udlevering16.000
Opsætning og nedtagning af sikringer 150.000
Årlig drift i alt 641.000
  
Investeringer  
Formidlingsløsninger100.000
Barriere til Hobro havn indkøb 275.000
Sand og sække, container og maskine indkøb230.000
Investeringer i alt605.000

Fagenheden anbefaler, at der evalueres på beredskabsplanen ved udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen ultimo 2027.

Økonomi: Økonomien til investeringerne i udstyr og maskiner på 605 t.kr. ønskes frigivet fra anlægsbudget “Anlægsopsparinger til klimasikringsformål”, hvor der i 2025 er et restrådighedsbeløb på 1,0 mio. kr.

Udgifterne til driften finansieres via det nuværende vinterberedskab, og der evalueres økonomisk i forbindelse med klimatilpasningsplanen ultimo 2027.

Bilag
Beredskabsplan ved stormflodsvarsling – version I
Bilag 1 Varslingskæde Højvandsberedskab

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler