Ny bestyrelse hos HB Fodbold
På generalforsamlingen i februar måned 2023 blev der valgt ny bestyrelse for HB Fodbold. Jesper Overgaard er blevet formand for klubben og i bestyrelsen har han følgeskab af Mads Svendsen, Sascha Trads, Trine P. Støvring og Søren Nielsen.
– Efter et par svære år med corona og ikke mindst en presset økonomi er vi klar til at tage arbejdshandskerne på og få rettet op på det med nye kræfter, energi, ideer og tiltag, som skal gøre HB Fodbold til en klub og forening, der er båret af frivillige og trænere og hvor nøgleord som holdspiller, ansvarlighed, initiativ tagende, kammeratlig og humør skal skinne over klubben, fortæller formand for HB Fodbold Jesper Overgaard til Mariagerfjordposten.dk.
– Vi vil i fremtiden inddrage medlemmer og forældre til at være med til at drive klubben og i fællesskab skabe en klub for byen og områdets mange børn, unge og alle andre fodboldglade drenge og piger, slutter Jesper Overgaard.