ForsideHobroNyt ansigt i Frivilligcenteret - Kom og mød Anja?

Nyt ansigt i Frivilligcenteret – Kom og mød Anja?

- Annonce -

Nyt ansigt i Frivilligcenteret – Kom og mød Anja?

Anja er startet som studiepraktikant i Frivilligcenteret og vil hen over efteråret stå for unge frivillige og projektet Sociale Fællesskaber, hvor Frivilligcenteret vil tættere på mødesteder og fællesskaber i hele Mariagerfjord, og medvirke til at skabe rammer, der gør, at frivillige kan koncentrere sig om kerneopgaven og ikke papirer og andet, der udfordrer.

Som praktikant hos Frivilligcenteret kommer Anja til at arbejde med to hovedprojekter.

At få flere ’unge frivillige’ med i fokus på at skabe rammen som gør, at de unge melder sig som frivillige og/eller deltagere i nye og eksisterende aktiviteter. Sigtet er dermed en indsats ud i civilsamfundet med styrketunge inddragelse med særligt fokus på ungdomsuddannelserne, men også folkeskolen.

Den anden hovedopgave bliver at få sat ramme omkring ”Sociale Fællesskaber”, således frivillige i dialog med Frivilligcenteret støttes tæt op og kan nøjes med at koncentrere sig om det, de brænder for. Frivilligcenteret vil så løfte det kedelige og udfordrende.

Anja er født og opvokset i Hjørring, men er efterfølgende flyttet til Aalborg, hvor hun har boet i 8 år. Anja læser en kandidat i sociologi på Aalborg Universitet med specialisering i organisationssociologi og HRM, og er i gang med 9. semester, der indbefatter praktik som her i Frivilligcenteret.

-Det er særligt personen, jeg interesserer mig for, siger Anja og fortsætter:

-Og hvordan de bliver påvirket af blandt andet sociale normer og civilsamfundet. Herunder interesse i afvigelser og stigmatisering.

Anja ser frem til at få afprøvet og opbygget praktisk erfaring med anvendelse af metoder og teorier på konkrete problemstillinger mellem frivillige.

-Jeg har en forventning om at blive fagligt udfordret og få et ansvar, som er refleksivt af den virkelighed som jeg kan møde på arbejdsmarkedet, siger Anja.

-Jeg glæder mig til at få en indsigt i de forskellige facetter af arbejdet i et Frivilligcenter og deres ageren i civilsamfundet. Derudover at komme ud og prøve min faglighed af på arbejdsmarkedet, og få anvendt de metoder og teorier, som jeg har lært på min uddannelse og som er relevante for det projekt, jeg skal arbejde med. Samt at
få et indblik i, hvad jeg kan bruge min uddannelse til i ’den virkelige verden’, slutter Anja.

-Fra Frivilligcenteret ser vi frem til at der nu kan løftes lidt ekstra, og at det denne gang kommer til at kredse om Sociale fællesskaber, der er et af de vigtige indsatser mod ensomhed – Samtidig med at vi igen kan prikke lidt mere til de unge for at komme med, både som deltagere og frivillige, slutter leder Tommy Sørensen af med.

LÆS OGSÅ: Det sker på Styret i Øster Hurup i september, oktober, november og december 2023

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler