ForsideMariagerNytårsløb i ½ meter sne

Nytårsløb i ½ meter sne

- Annonce -

Nytårsløb i ½ meter sne

Mariager Fjord Orienteringsklubs traditionsrige ”Nytårsløbet” blev i år ramt af det vinterlige snevejr, der i dagene op til løbet lørdag d. 6. januar skabte kaos i lille Danmark.

Hele 80 O-løbere fra især de midt- og nordjyske O-klubber var tilmeldt stævnet, men grundet vejret mødte blot 40 O-løbere op. Flere kunne simpelt hen ikke komme frem til Mariager by, hvor der var stævnecenter på Mariager Skole, fortæller stævneleder fra klubben Carl Henrik Pedersen.

De 40 O-løbere, der mødte op, kunne glæde sig over både omklædning og senere bad på skolen. Ligeså var der sørget for buskørsel fra skolen ud til Alstrup Krat, hvor starten var placeret i det naturskønne kuperede område. Med nogen forsinkelse blev starten skudt i gang kl. 10.45, og forude ventede der O-løberne et meget kuperet terræn; dels var der de høje bakker og slugter i Alstrup Krat, og dels var der den sidste del af ruterne i Mariager By og Munkholmanlægget, der også bød på kraftige stigninger, inden selve afslutningen op mod Mariager Skole.

Klubbens banelægger, Keld Østergaard fortæller, at løberne var fordelt på 9 forskellige baner med seks svære baner med distancerne 4,0 km., 5,0 km., 6,5 km. og 8,0 km, også to mellemsvære baner på 4,5 km. og en let bane på 3,0 km.

Vinder på stævnets længste bane 1,  blev Jens Brandt, No Team i tiden 1.20.36. Vinder bane 2 blev Lars Jensen, Mariager Fjord OK i 1.19.12. Vinder bane 3.a. blev Egon Sloth, Aalborg OK i 1.11.04. Vinder bane 3.b blev Astrid Gylling Hougaard, Aarhus 1900 Orientering i 1.13.50. Vinder bane 4.a. blev Helmut Hilden, RSOK i 1.14.29. Vinder bane 4.b. blev Pia Hejlskov Mogensen, Mariager Fjord OK i 1.11.49. Vinder bane 5.a. blev Bjørn Gregers Andreasen, No Team i 1.13.43. Vinder bane 5.b. blev Jo Bønding Andreasen, No Team i 1.13.45.

Med disse vindertider kunne arrangørerne konstatere, at samtlige O-løbere havde tilbragt minimum 1 t. og 10 min. i det hårde vintervejr, hvor der flere steder lå mellem ½ og 1 hel meter sne.

Men, men, vejret under hele løbet var rigtig flot med solskin og helt vindstille, så helt galt var det jo ikke, kunne man høre løberne snakke om i målområdet, hvor der ventede et velfortjent varm bad og efterfølgende lækre grillpølser som afslutning på et begivenhedsrigt O-løb.

Foto: Keld Østergaard
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler