Nyvalgt borgmesterkandidat Jesper Skov Mikkelsen tager plads i det prestigefyldte økonomiudvalg
Byrådet i Mariagerfjord kommune holder møde den 30. november 2023. På dagsordenen er der bl.a. anmodning fra Henrik Sloth (V) om udtræden af Økonomiudvalget.
Hvis anmodningen imødekommes af Byrådet, foretages udpegning af nyt medlem til Økonomiudvalget.
Indstilling
Borgmesteren indstiller til Byrådet:
- At Henrik Sloths (V) anmodning om udtræden af Økonomiudvalget imødekommes.
- At Jesper Skov Mikkelsen (V) vælges til Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
Jævnfør styrelseslovens § 17, stk. 3, er udgangspunktet, at valg til udvalgene har virkning for funktionsperioden (valgperioden).
Byrådet kan dog godkende udtræden af et udvalg, hvis det skønnes, at der er en rimelig grund hertil. Administrationen vurderer, at anmodningen er rimeligt begrundet, da baggrunden for anmodningen er ændringer i ledelsen af byrådsgruppen for Venstre (valg af ny gruppeformand).
Det fremgår af styrelseslovens § 28, stk. 1, at den ledigblevne plads besættes af samme gruppe (C-D-O-V), som blev anmeldt ved valg af medlemmer til Økonomiudvalg og de stående udvalg ved det konstituerende møde 9. december 2021.
Valggruppen indstiller Jesper Skov Mikkelsen (V) som medlem af Økonomiudvalget
LÆS OGSÅ: Jesper Mikkelsen valgt til at tage over efter borgmester Mogens Jespersen