Økonomien kradser- Forhandlingsudvalget skal lave oplæg til et revideret budget 2024 i Mariagerfjord
Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune besluttede på møde den 8, februar ved behandling af punktet, Proces for det videre arbejde med budget 2024, at der nedsættes et forhandlingsudvalg og at det skal være det oprindelige forhandlingsudvalg fra Budget 2024-28, der skal udgøre forhandlingsudvalget. Partierne vælger dog selv, hvilke medlemmer der deltager i forhandlingsudvalget ud fra den oprindelige fordeling af partipladser i udvalget.
På baggrund af Økonomiudvalgets temadrøftelse 08. februar, skal Økonomiudvalget træffe beslutning om den videre proces i arbejdet med budget 2024.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget er på temamøde 8. februar 2024 blevet præsenteret for direktionens anbefalinger til et revideret budget 2024. Forslaget har til formål at iværksætte initiativer, der kan bremse udviklingen i kommunens faldende likviditet.
Hvis Økonomiudvalget beslutter at nedsætte et Forhandlingsudvalg, skal Økonomiudvalget træffe beslutning om sammensætning af Forhandlingsudvalget. I budgetvejledningen for budget 2025-28 har Økonomiudvalget godkendt, at Forhandlingsudvalget består af borgmesteren og gruppeformændene, idet Socialdemokratiet dog har to pladser i Forhandlingsudvalget.
Hvis der nedsættes et Forhandlingsudvalg foreslås følgende proces:
– Møde i Forhandlingsudvalget 19. februar 2024.
– Møde i Økonomiudvalget 21. februar 2024. Økonomiudvalget behandler Forhandlingsudvalgets udkast og udarbejder indstilling til Byrådet.
– Møde i Byrådet 29. februar 2024. Behandling af indstilling fra Økonomiudvalget.
LÆS OGSÅ: Vil du samle dit lokalområde omkring kunst og kultur? – Søg 25.000 kr. her
Spørgsmål til Mogens Jespersen.
Det er vel givet, at forhandlingsudvalgets deltagere offentliggøres med navns nævnelse ?