ForsideØstkystenOH Udvikling og lokale kræfter løfter Øster Hurup sammen

OH Udvikling og lokale kræfter løfter Øster Hurup sammen

- Annonce -

OH Udvikling og lokale kræfter løfter Øster Hurup sammen
Byens erhvervsliv og foreninger går sammen i fælles markedsføring

Et privat initiativ under navnet OH Udvikling har siden starten tidligere på året fået vind i sejlene i Øster Hurup. Projektet, der har til formål at brande byen og skabe øget synlighed for dens mange tilbud, arrangementer og muligheder, har allerede fået opbakning fra 16 lokale partnere – herunder butikker, restauranter og foreninger.

Vi er utrolig glade for den store opbakning. Det bekræfter os i, at der er et behov og en vilje til at stå sammen om at vise Øster Hurup frem fra sin bedste side”, siger Jørgen Laursen fra OH Udvikling.

Partnerskabet indebærer blandt andet eksponering i Østkysten Magasinet, på Mariagerfjordposten.dk samt i nye videoer produceret i samarbejde med VK Visual. Derudover opgraderes byens officielle hjemmeside, oesterhurup.dk, og der satses målrettet på tilstedeværelse og aktivitet på sociale medier som Facebook.

VK Visual, der består af videograf Kasper Stevn Vejrum og fotograf Simon Kjær Brinkmann, har allerede været i gang med at opdatere hjemmesiden og skyde de første videoer. Visionen er klar: At skabe levende og indbydende portrætter af de enkelte partnere – og samtidig formidle stemningen og oplevelserne, som Øster Hurup byder på.

Vi har haft stor fornøjelse af at møde de første partnere og få lov til at omsætte deres fortællinger til levende billeder. Det handler om at fange sjælen i både mennesker og steder”, fortæller Kasper Stevn Vejrum.

En af de første, der har haft besøg af filmholdet, er Legelandet på Kystvejen midt i byen. Her blev der mandag – på en normal lukkedag – skabt liv og glade dage, da en gruppe børn var inviteret med som statister i reklameoptagelserne.

Jeg havde den store glæde af deres selskab i går. Kasper og Simon var fantastiske at arbejde sammen med – og børnene elskede det. Vi lavede sjove klip i hele legelandet og sluttede dagen af med hygge, pølsehorn og pizza i vores fødselsdagsrum som tak for hjælpen”, fortæller Janni Jensen, indehaver af Øster Hurup Legeland.

Filmproduktionen vil fortsætte den kommende tid, og de færdige videoer bliver løbende offentliggjort på oesterhurup.dk og på sociale medier. Projektet er med andre ord kun lige begyndt, og ambitionerne er høje.

Vi vil gøre Øster Hurup til et endnu stærkere brand – både for lokale og turister. Det her er bare første skridt”, fastslår Jørgen Laursen.Du kan følge med i projektets udvikling og se de nyeste videoer på:
www.oesterhurup.dk

Videograf Kasper Stevn Vejrum i gang med optagelserne til Øster Hurups nye præsentationsfilm. Foto: Privat
Fotograf Simon Kjær Brinkmann sætter fokus på detaljen, når Øster Hurup vises frem i billeder. Foto: Privat
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler