AF Ole Sand, Fuglebakken 6, 9560 Hadsund
Måske en lille flig af hvorfor provinshullet Hadsund lige så stille sejler ned af brættet
Vi befinder os i det herrens år 2025 og der er anmeldt butikslukninger på stribe på hovedgaden – Storegade i Hadsund – i folkemunde kaldet Dødens Gab.
Spejder man ned eller op af gaden – ja så minder ”bymidten” mest af alt om en spaghetti western med underlægningsmusik fra en ensom mundharpe – vi mangler blot Charles Bronson, lidt læderhud og nogle pibende hængsler – – så er scenen sat – vi befinder os i Corleone / Hadsund – Sergio Leone aftryk.
Hadsund – engang en blomstrende by med et rigt forenings – og forretningsliv – håndværkere overalt i byen.
Man kan vel med rette mene, at ethvert tiltag i byrummet må være kærkommen gave til de forretningsdrivende – ethvert tiltag der kan friste folk og fæ ud af de varme stuer – på med hue og vanter – tørklædet godt op omkring snuden og hurtigt få overset det begrænsede antal forretninger ”Storegade” byder på – anmeldte forretninger lukker på stribe – tomme lokaler uden udsigt til udlejning – en tung gang – – og så alligevel – – ups – der sidder – ganske ensomt lænende sig op ad en sort skrællespand i den ene side af bænken – en træmand med stor hvid guitar.
Der er gjort plads til dig – stop op og tag en snak med trubaduren.
Ja men dog – hvad er det nu for en størrelse – – hvem finder dog på sådan noget – har de nu fået lov til dét – nogle stopper op – smiler lidt – sætter sig på bænken og tager narcissistiske selfie – – de fleste går dog forbi som om det næsten er forbudt, at blive forundret – minen er stram – her må der ikke smiles – uha ! – I Hadsund ej til spøg og skæmt – byens ”fromme” tryner.
Dødens Gab (i folkemunde) – Storegade i Hadsund, er blevet tilføjet en lille flig af tiltrængt optimisme.
Piratmetoden – du spørger ikke / ansøger ikke – – og får måske tilgivelse – der bliver næsten noget religiøst over den barmhjertighed, der bliver udvist fra MFK – stor taknemlighed – uha hvor er myndighederne storsindede.
En og anden har formentlig italesat – “øh – er der no også givet tilladelse til sån nå streger?”
Så svinger etaten sig op på den store klinge – holder møder og skriver ned så alle med pen i hånd kan være beskæftiget – der nikkes omkring mødebordet – det er nu også for galt, ikke at indsende ansøgning til embedsværket – alle er enige – der må gøres noget – husk lige – vi skriver 2025 – vi befinder os ikke mange år tilbage i bukseløse tider – det ér Hadsund anno 2025.
Der bliver ringet rundt – hvem ved noget – hvem er ophavsmanden – her byder en avislæser sig til med viden fra den lokale medieavis – mit navn kommer på mødedeltagernes læber og der bliver hurtigt enighed om, at få klaring på situationen.
Der bliver udpeget en veltrimmet dame med myndig stemme til opgaven. Min telefon ringer og der bliver spurgt ind til, om jeg har noget at gøre med placeringen af den muntre spillemand på bænken i Dødens Gab.
Jeg går straks til bekendelse – jeg kan mærke min dårlige samvittighed stige mig til hovedet – tillægger mig påtvunget en skyldig stemmeføring i håb om en formildende dom – uha hvad venter mig dog – vand og brød – 10 gange trosbekendelse i timen – gabestok – piskeslag og andet godt.
Min skyldsbelagte stemmeføring snor mig uden om alverdens afstraffelser og – slutteligt lander samtalen med tilladelse til den bænkevarmende spillemand – herut af byen senest 31. marts inden klokkeslag – det bliver dommen.
Embedsværket har udført sin opgave – der er skaffet beskæftigelse til byens bedsteborgere – ordnung mus sein – en arbejdsdag er bragt til ende – med selvtilfredse smil kan Hr. og Fru. embedsværk føle sig som samfundsstøtte.
Midt i samtalen får jeg spurgt ind til behandlingstiden / svar-tiden for en ansøgning om tilladelse – – øhhh – svaret flagre stadig over Miljø og Teknik – formentlig et endnu ikke etableret udvalg – øhhh træmænd i bybilledet – se det er noget ganske nyt – så det ka vi int sån lige svår på.
35 kilometer sydover
Se her ligger en by – Randers – som taklede de 6 træmænd som byen vågnede op til med begyndelse i august 2024 – på en helt anden måde.
Man valgte smilets tilgang. Randers med tradition for en underskov af kreative sjæle der på forskellig vis gør sig gældende i bybilledet – altså UDEN et perfid embedsværk – i det mindste hvad angår byens underskov af kreative sjæle.
I Randers ser man på underskoven af kreative sjæle med helt andre briller – positiv tilgang – livgivende – opmuntrende – forundrende og lader kunsten udfolde sig uden embedsværkets overvågning.
Ingen jante-møder med forargelse som eneste mødepunkt – ingen sure opstød og behov for at give tilladelser – at være barmhjertig – at give skyldfølelse.
Med netop dén helt omvendte tilgang til de opmuntrende træmænd – har Randers Kommune tværtimod – belønnet kunstneren ALM med hel 10.000,- kr. + 3.000,- kr. fra anden side – for sine løjerlige træmænd.
Sådan er der så meget – der er aldrig ingenting og som Mona Juul sagde – Det er kun døde fisk, der flyder med strømmen.
Se dét var et lille indspark fra det virkelige liv i provinsbyen Hadsund – anno 2025.
LÆS OGSÅ: Træmand med guitar dukket op midt på Storegade i Hadsund
Jeg kan sagtens se, hvor du vil hen. Men alligevel – man kan ikke altid bare tage sagen i egen hånd. Hvad nu hvis en person bestemte, at alle gadens bænke skulle være grønlyseblå med stjerner på og udførte det for egen regning. Jeg ved godt, du er lidt af en provo, men der er jo stadig noget der hedder lov og orden Jeg tror ikke der er ret mange, der ønsker at leve i et samfund, hvor alle bare kan gøre helt hvad der passer dem – både i stort og småt. Det er det samme med grafitti – grafitti-malerne kalder det kunst – vi andre lovlydige borgere kalder det hærværk. Man kan altid diskutere om regler nogle gange er for stramme, men jeg tror, vi skal være glade for at leve i et land, hvor der hersker regler og hvor der heldigvis stadig er lov, ret og orden.
Kære Ole Sand
Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg, at du sandelig er ude i god tid, for det er da den 1. februar i dag og ikke den 1. april.
Men hvis din historie har bund i virkeligheden, ja så er det da en god fremgangsmåde til at opretholde, og måske også til at udbygge, oplevelsen af gågadens image som stille, rolig, fredfyldt, livløs – og mennesketom.
Så hvis det er målet for fremtidens gågade i Hadsund – så er beslutningstagerne for hvad man må, og især hvad man ikke må i gågaden, på rette kurs.
Naturligvis er der behov for en vis regelstyring, men der er også behov for en grad af smidighed i forvaltningen af reglerne, hvilket i denne sag synes at være en ”mangelvare”.
Tak for dit glimrende indlæg.
Mvh Kurt Frandsen
Der er stor forskel på at male noget (grafitti eller ej), hvor der skal bekostes for at få alt tilbage i den oprindelige stand kontra at sætte nogle træfigurer op, som blot kan fjernes igen efter et stykke tid. Og jeg synes da, det er bemærkelsesværdigt, at kommunen lynhurtigt kan behandle en klage, men ikke kender behandlingstiden, hvis man skal ansøge! Tankevækkende…
Der er selvfølgelig forskel på uretmæssigt at male bænke m.m. og så uretmæssigt at stille en træfigur op. Det var så også mere principperne i det jeg hentydede til. Det fangede Pia Adelsteen så ikke. Du ville formentlig heller ikke stille borde og bænke op i hele gågaden omkring din pølsevogn i Hobro uden at have fået lov.
Hallo kære medborgere !
Det er altid svært at lægge snittet for hvor de offentlige myndigheder skal blande sig men lidt elastik skal der være !
Eksemplet med Randers Kommune der “ser gennem fingre” med de 6 træmænd der på et tidspinkt var placeret i byen, er et meget godt billede på et vist format og rummelighed som der så ikke findes i Hadsund.
– genbrug
– diversitet
– forgængelighed
OG – for nu ikke at gøre det emsige embedsværk for rolige – ja så kunne det meget vel tænkes, at flere spektakulære “indretninger” kunne finde vej ud i byrummet – også på piratvis !
Den bænkevarmende guitarspiller – udførtaf genbrugstræ – var og er ment som en mulighed for at stoppe op – få sig et gratis smil og et pift til en hensygnende gågade i Hadsund.
FOR
Hvad gør vi – ret beset, for at imødegåen en bymidte, der over tid kommer til at ligne en kulisse.
Skriv løs.
Fra mig:
En opfriskning kunne være, at plante til i vandkummerne med forbilled i Randers ved Reed Fall – muligvi også under inspiration fra de plantekummer der er ved lægehusene Ved Stranden – ganske fine – ville gøre underværker i Storegade.
Til slut tak til Jer der gider fatte tastaturet og vise, at vores demokratiske ret til ytringer stadig lever :>))) – MERE AF DÈT
Hej og hyg Jer !
Ole Sand
Fuglebakken 6
9560 Hadsund
Supkulturen er der sgu :>))
Jeg bliver glad i låget når andre bidrager til indslag i bybilledet – som det nu er sket over natten på “strøget” i Hadsund.
Den kære spillemand i genbrugstræ har nu – også uden tilladelse – været i Kirkens Korshær – og anskaffet sig en lille fin hat hvor evt. bidrag kan lægges.
Gad vide om det nu også er lovligt at sidde med sin guitar og samle lidt skillinger ind – måske embedsværket endnu engang skal beskæftige diverse penneførere med at tolke lov og orden på byens “strøg” – jeg er klar ved telefonen.
De første donationer i form af guld – sølv og bronche medaljer fra sommerens olympiade I Paris er landet i hatten – måske de godt må indsamles og ikke klingende mønt.
Måske Paris-medaljerne er fristende for nogle af de mange mange snotnæser der kører rundt i MFK og bestjæler folk og fæ og et lokalt politi, der anser det for vigtigere, at tilgodese tyvenes frihedstrang end borgernes sikkerhed og tryghed – fy fy skamme kommissær dit og dat – dét er bare ikke godt nok !!! – en uendelig daglig strøm af tyverier – indbrud – alle mulige varianter – udført af knægte der efter endt forhør – frisættes til at kunne fortsætte deres tvivlsomme adfærd.
JA-hatten:
Den glædelige oplevelse ved den lille indsamlingshat er naturligvis den kreativitet der stikke snuden frem i Hadsund :>)) – måske vi skal til at smile lidt mere – komme tilbage til optimismen og måske endda sætte snuden op efter mere af samme skuffe – håbe håbe håbe – lidt optimisme ind over byens tage og måske også færre af de sorte fugle der forpester foråret for rigtig mange mennesker.
Tanken om droner er serveret til top ansvarlige embedsfolk ved MFK – d.d.
Jeg kommer lidt omkring og er egentlig forundret over hvor mange “sidegrene” den kære træmand har afstedkommet – måske der kommer flere – måske fra dig som læser – fat du blot pennen og brug træmanden som platform for dine tanker om den åbne debat og demokratiet.
Har du en skilling eller 2 til overs – ja så er spillemand og hat i Storegade i Hadsund – døgnet rundt.
MERE AF DET !!
Hej
Ole Sand
Fuglebakken 6
9560 Hadsund