ForsideMariagerfjordOpdatering af Administrationsgrundlag for Grøn Pulje i Mariagerfjord

Opdatering af Administrationsgrundlag for Grøn Pulje i Mariagerfjord

- Annonce -

Opdatering af Administrationsgrundlag for Grøn Pulje i Mariagerfjord

Siden sidste behandling af administrationsgrundlaget for Grøn Pulje Mariagerfjord, er der udsendt nye satser per megawatt og en juridisk vejledning, som har nødvendiggjort flere ændringer. Derfor sendes den reviderede version af dokumentet til godkendelse på møde i Udvalget for Klima og Landdistrikter den 5. december 2024.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Klima og Landdistrikter: At administrationsgrundlaget godkendes.

Inddragelse
Administrationsgrundlaget blev drøftet i Landdistriktsrådet 29. april 2024 i forbindelse med første udgave af administrationsgrundlaget var på vej til politisk behandling. Kommentarer herfra blev præsenteret ved Udvalget for Klima og Landdistrikters møde 2. maj 2024 og indarbejdet i første udgave. Landdistriktsrådet har ikke været inddraget i denne omgang, da revisionerne var af teknisk/juridisk karakter, der ikke ændrede på formål, processer og virkemidler.

LÆS OGSÅ: Nyt forsyningsselskab i Mariagerfjord Kommune fra årsskiftet

Sagsfremstilling
Siden godkendelse af dagsordenspunkt 78 i Byrådet 23. maj 2024, har Energistyrelsen udsendt “Vejledning om grøn pulje” i juni 2024.

På baggrund af denne vejledning er der udarbejdet et nyt udkast til administrationsgrundlag. I det nye udkast er det markeret med grønt, hvilke ændringer, det har været nødvendigt at foretage. Det drejer sig om følgende:

  1. Ændring af satser på megawatt på samtlige fire vedvarende energiformer. Disse vil fremover blive opdateret under den årlige revision af administrationsgrundlaget, såfremt der forekommer ændringer.
  2. Et mere konkret eksempel er nu tilføjet, for at give et mere retvisende billede af, hvad et komplet energiprojekt kan medføre af midler til Grøn Pulje.
  3. Puljens opdeling er ligeledes blevet opdateret, da naboer til projektet, som enten bor inden for seks gange møllehøjde eller 200 meter fra solcelleanlæg, kan søge puljen, uanset om de bor i en anden kommune end Mariagerfjord.
  4. Definitionen på et lokalområde er også blevet revideret, da hovedbyerne i første udkast blev ekskluderet. De er dog fortsat ikke defineret som lokalområder, og vil ikke blive prioriteret over andre projekter, men grundet risikoen for at skulle tilbagebetaling midler, der ikke er blevet allokeret inden for de nu 5 år (var før 3 år), Mariagerfjord Kommune har til at få midlerne allokeret, er det en bedre løsning at lade midlerne blive anvendt til projekter i hovedbyerne end at skulle tilbagebetales.
  5. Det har også været nødvendigt at ændre i hvem, der er ansøgningsberettiget. Den nye vejledning udelukker kommunerne i at søge puljen selv, også selvom det er til formål, der er inden for rammen af Grøn Pulje. Ligeledes kan privatpersoner nu også søge puljen, men der tildeles kun midler til projekter, der falder inden for lovlige kommunale formål. Dermed gives der ikke tilskud til ansøgninger, der ikke umiddelbart ligger inden for kommunalfuldmagten.
  6. Behandlingsprocessen er ligeledes blevet tilpasset, da det nu er fagenheden for Kultur og Fritid, der skal modtage og screene ansøgningerne.
  7. Der bedes tydeligere om et slutregnskab fra projektholder som dokumentation i en slutrapport.
  8. Som nævnt under punkt 4, er tiden, som Mariagerfjord Kommune har til at allokere midlerne (ikke udbetale), steget fra 3 til 5 år. Dette har gjort, at midler fra Lokalpuljen (60%), der ikke er allokeret inden for 3 år, bliver overført til Landdistriktspuljen (32%).
  9. Der er i de nye retningslinjer også mulighed for, at opstiller af VE-anlæg har mulighed for rateindbetaling til Grøn Pulje, hvilket gør, at forfaldsdato for tilbagebetaling af midler til staten løber separat per indbetaling. Derfor vil Grøn Pulje aldrig være åben for ansøgninger, der er større, end hvad opstiller indbetaler et givent år. Opstiller må lave rateindbetaling i op til 7 år, forudsat at den årlige rate overstiger 900.000 kr.

Økonomi
Beløbet, der udbetales til Grøn Pulje Mariagerfjord, beregnes ud fra følgende satser (per 11. juni 2024):

313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller
418.000 kr. pr. MW ved havvindmøller
125.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg
226.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker

Midlerne fordeles således:

  • 60 % af midlerne er øremærket lokalområdet og kan ansøges af alle lokalområder i en radius på 4,5 km. fra det opførte VE-anlæg og er målrettet initiativer, der fremmer fællesskabet, adgang til naturen og miljøvenlige tiltag.
  • 32 % af midlerne er øremærket landdistrikterne og er ligeledes målrettet initiativer, der fremmer fællesskabet, adgang til naturen og miljøvenlige tiltag, men denne del kan alle kommunens lokalsamfund søge.
  • 8 % af midlerne allokeres til administrative omkostninger. Dette inkluderer håndtering af ansøgninger, udvælgelsesproces, samt opfølgning og evaluering af projekterne.

Bilag: Administrationsgrundlag for Grøn Pulje Mariagerfjord – 20. november 2024

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Vinder 1. søndag i advent

- Annonce -

Seneste artikler