ForsideHadsundOptur med de gamle drenge i Hadsund Boldklub Fodbold

Optur med de gamle drenge i Hadsund Boldklub Fodbold

- Annonce -

Optur med de gamle drenge i Hadsund Boldklub Fodbold

Fodboldklubben i Hadsund oplever for tiden en stor tilgang til oldboys-holdet. Onsdag aften den 29. marts forud for en træningskamp mod Sønderup/Suldrup blev holdets flotte nye spillersæt, opvarmningstrøjer, udskiftnings- og trænersæt taget i brug og i den anledning var de lokale sponsorer og Mariagerfjordposten.dk inviteret på Stadion til fotografering.

Kim Vineke Dalgaard er tovholder/træner på det nye projekt i fodboldafdelingen; HB Oldboys.

-Vi er 50 mand i en lukket FB gruppe og jeg har en spillerliste på ca. 25-30 aktive spillere. Det er et fedt projekt, som har mødt stor opbakning. Det er et hold, der samler spillere fra flere af oplandets klubber, men primært de ældre Hadsund spillere, fortæller Kim Vineke Dalgaard til Mariagerfjordposten.dk og fortsætter:

-Lige nu er der spillere fra fodboldklubber i Bælum, Visborg, Veddum, Skelund og Hadsund. Spillerne må gerne spille serie 4 og 5 i en anden klub og kan ifølge reglerne alligevel godt være med på oldboys-hold i en anden klub, som fx her i Hadsund, hvilket der er flere eksempler på i truppen, slutter Kim og træneren retter fokus mod kunstgræsbanen, hvor dagens træningskamp fløjtes i gang.

Hadsund Boldklub Fodbold oldboys 2023
Hadsund Boldklub Fodbold oldboys 2023 Foto: Mariagerfjordposten.dk

Det nystartede Oldboys-hold i Hadsund Boldklub Fodbold starter med at spille i C-rækken og det sociale før, under, efter og imellem at de mødes til fodbold i Hadsund vægter også meget højt. Ambitionen er indenfor et år at rykke op i B-rækken og på sigt oprykning til A-rækken.

Den nyeste tilføjelse til holdet er Knud Erik Andreasen, som har sagt ja til at blive holdleder. Knud Erik er en rigtig HB legende med mangeårig erfaring som bl.a holdleder for klubbens førstehold.

Næste opgave for Oldboysholdet bliver en træningskamp på mandag d. 3/4 kl. 20 på Hadsund Kunstgræsbane, hvor AaB’s Oldboyshold kommer på besøg. 

Kampen med Sønderup/Suldrup endte i øvrigt med en Hadsund-sejr på hele 4-1.

Rikkitikkishop
Thomas Roth fra Rikkitikkishop er én af de sponsorer der står bag oldboys-holdet i Hadsund Boldklub Fodbold Foto: Mariagerfjordposten.dk

LÆS OGSÅ: Frederiks rejse fra Praktikklasen til arbejdsmarkedet

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler