ForsideArdenOrientering Arden bytorv

Orientering Arden bytorv

- Annonce -

Orientering Arden bytorv

Projektet om udvikling af et bytorv i Arden har kørt på nedsat blus, siden aftaleparterne i budgetaftalen for Budget 2024-2027 valgte at udskyde anlægsbevillingen til 2026, men fortsat var enige om, at udviklingen af et bytorv i Arden skal fremmes. Dertil er der sidenhen sket en reducering af midlerne grundet anlægsstop.

Der gives på møde i Teknik og Miljøudvalget den 12. august 2024 en orientering om status på projektet siden budgetaftalen.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: At orienteringen tages til efterretning.

    Inddragelse: Projektet sker i samskabelse med Arden Fællesråd, som er et fælles organ for Ardens foreninger og borgere.

    Sagsfremstilling

    Historik
    Afledt af strategiplanen fra 2016 og helhedsplanen fra 2019 fik Arden Fællesråd i 2021, i forbindelse med Budget 2022, midler til at realisere helhedsplanen i Arden. Herefter indgik fællesrådet og fagenheden en dialog med fokus på fællesrådets ønske om at etablere et bytorv. Følgende er en opsummering af projektet indtil nu:

    • I 2022 frigav Byrådet nogle af de afsatte midler til at igangsætte idé- og projektudvikling af Arden bytorv, som et bymæssigt samlingspunkt.
    • 8. maj 2023 blev to projektscenarier behandlet i Udvalget for Teknik og Miljø, pkt. 86. Udvalget besluttede ikke at pege på nogen scenarier grundet projektsum, som oversteg de afsatte midler.
    • 12. juni 2023 inviterede Arden Fællesråd Byrådet til møde om et bytorv i Arden. Se vedlagte bilag med fællesrådets idéer, visioner og drømme for bytorvet, samt svar på nogle af de spørgsmål, der blev fremført på dagen.
    • 21. september 2023 blev aftaleparterne i budgetbemærkningen for Budget 2024-2027 enige om, at udviklingen af et bytorv i Arden skal fremmes. Dette med en tilkendegivelse af projektsummen for “Scenarie 1”, jf. Udvalget for Teknik og Miljø, 8. maj 2023, pkt. 86.
    • 20. marts 2024 reducerede Byrådet cirka en fjerdedel af de afsatte midler til Arden bytorv i forbindelse med genprioritering af anlæg.
    • 24. juni 2024 afholdte Arden Fællesråd en drømme-workshop for alle byens borgere, foreninger, institutioner og erhvervsliv for at sikre inddragelse og bred opbakning. Arden Fællesråd oplevede opbakning til projektet og fik til workshoppen brugbare input med til det forestående arbejde med at søge fondsmidler.

    Status
    I Arden Fællesråd ærgrer man sig over, at der er blevet reduceret i det afsatte budget til Arden bytorv. Arden Fællesråd har dog ikke mistet motivationen eller troen på projektet, men for at kunne realisere projektet håber fællesrådet, at aftalen i Budget 2024-2027 efterleves ved at reduceringen af midler kompenseres senere i projektforløbet.

    Arden Fællesråd er ved at afdække muligheder ift. fondssøgning. De forventer, at kunne ansøge om midler under forudsætning af, at projektet kan gennemføres med de fornødne fysiske forhold og arealer, som kræver muliggørelse af kommunen, jf. tidligere beskrivelse af projektet til mødet i Udvalget for Teknik og Miljø, 8. maj 2023, pkt. 86.

    Fællesrådet og fagenheden for Teknik og Miljø ser det fortsat oplagt også at indtænke bytorvet som et stop på hærvejsruten. På den måde vil bytorvet blive en del af et allerede eksisterende projekt, som kan bidrage til at skabe mere liv, styrket omdømme og indvirke positivt i forhold til bosætning.

    Tidsplan for Arden bytorv
    Den foreløbige overordnede tidsplan ser ud som følger:

    HvornårHvadPrimær udfører
    Nu – medio 2025Lave fondsaftaler, inddrage lokalsamfundet, konkretisere bytorvets indhold m.m.Arden fællesråd
    Medio 2025 – primo 2026Muliggørelse af projektet ift. de fornødne fysiske forhold og arealer samt afsøgning af resterende budget ift. samlet projektsumFagenheden
    Primo 2026 og fremKlargøring af arealer Fagenheden 
    HerefterAnlægning af bytorvEntreprenør

    Økonomi
    I budgetbemærkningen for Budget 2024-2027 lyder aftalen, at der mod 2026 samlet afsættes 4 mio. kr. Dette samtidig med en forventning om, at fællesrådet rejser 5 mio. kroner via eksterne fonde. På det tidspunk, hvor budgettet blev aftalt, var intentionen at søge restmidlerne i andre anlægspuljer i MFK, såsom puljen ‘Udviklingsprojekt – Midtbyplaner’. For uddybning af projektudgifter se møde i Udvalget for Teknik og Miljø, 8. maj 2023, pkt. 86.

    I efterfølgende beslutning om anlægsstop blev de afsatte midler på 1 mio. kr. i 2022 reduceret til 0. Heraf var 109.000 kr. ud af de frigivne 300.000 kr. til projektering brugt, således at den reelle reduktion var 891.000. Der er nu afsat 3 mio. kr. i 2026.

    Bilag
    Henvendelse til Byrådet i MFK fra Arden Fællesråd, juni 2023 – Tilpasset i juni 2024

    Print Friendly, PDF & Email
    - Annonce -

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    RELATEREDE ARTIKLER
    - Annonce -

    Seneste artikler