ForsideAndetOrienteringsløb for alle i Linddalene

Orienteringsløb for alle i Linddalene

- Annonce -

Orienteringsløb for alle i Linddalene

Leder du efter en aktiv og sjov måde at opleve naturen på? Så kom med, når Mariager Fjord Orienteringsklub inviterer til gratis træningsløb i Linddalene onsdag den 21. maj fra kl. 17.00 til 18.30.

Arrangementet er åbent for alle – uanset alder og erfaring. Det kræver hverken udstyr eller forhåndskendskab. Klubben stiller både kompas og løbebrik til rådighed, og du kan få en grundig instruktion, inden du begiver dig ud blandt posterne i skoven.

– Linddale er en skøn skov, som er meget egnet til nye løbere. Den er lys, overskuelig og omgivet af veje hele vejen rundt, fortæller banelæggerne Kim, Birgit og Jens Chr. Dalgaard fra klubben.

Flere baner – vælg din udfordring

Der er hele fem forskellige baner at vælge imellem:

  • En let bane på 1,9 km med 8 poster – perfekt til begyndere og familier.
  • En mellemsvær bane på 2,8 km med 18 poster – for dig med lidt erfaring.
  • Tre svære baner på 3,0 km (19 poster), 5,1 km (29 poster) og 6,3 km (33 poster) – til de mere rutinerede.

Du bestemmer selv, om du vil gå, jogge eller løbe – det vigtigste er at have det sjovt og finde posterne i dit eget tempo.

Praktisk info

Start og mål er på P-pladsen over for vandværket på hjørnet af Højmarken og Markedsgade i Hadsund. Her er der også stævneplads og god mulighed for parkering.

Så tag naboen, børnene eller kollegaen med og prøv noget nyt – måske bliver du bidt af orienteringsløb!

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler