ForsideMariagerPå jagt efter skovfolk ved Sukkertoppen i Mariager

På jagt efter skovfolk ved Sukkertoppen i Mariager

- Annonce -

På jagt efter skovfolk ved Sukkertoppen i Mariager

Lørdag den 4. oktober inviterer Mariagerfjord Bibliotekerne de mindste og deres voksne med på en ganske særlig skovtur til Sukkertoppen i Mariager. Her venter både eventyr, leg og et møde med naturens små hemmeligheder.

Har du nogensinde tænkt på, om der mon bor skovfolk i Mariager? Det har børnebibliotekaren – og nu får børn i alderen 3-7 år chancen for at komme med ud og lede efter dem, inden de går i hi for vinteren.

Turen starter ved parkeringspladsen ved Frydensberg Efterskole, hvor deltagerne følges ad gennem den hyggelige, lidt bakkede sti ud til Sukkertoppen. Her vil børnebibliotekaren læse en dejlig historie højt, og bagefter går jagten ind: Kan vi finde skovfolket? Og mon de har lyst til at lege en rigtig skovfolkeleg?

Arrangementet er en del af Kultur i det fri, hvor Mariagerfjord Bibliotekerne sætter fokus på de små børns møde med kultur – ikke kun gennem bøger og biblioteksrum, men også gennem natur, nærvær og fælles oplevelser under åben himmel.

Det er gratis at deltage, men både børn og voksne skal have billet. Billetter kan bestilles via www.mfbib.dk.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler