Politiet: At filme folk i nød er etisk forkert og ulovligt
Politiet oplever at bilister filmer ulykker i forbifarten, når de kører forbi.
– Det er ikke blot etisk forkert at filme mennesker i nød, men det er faktisk også ulovligt, hvis du efterfølgende deler dine optagelser, oplyser politiet.
Politiet fortæller, at deling af billeder af folk i nød straffes med bøde – og eventuelt fængselsstraf, hvis vedkommende har delt ulovlige billeder før.
– Når vi ankommer til en ulykke, er vores førsteprioritet hurtigst muligt at hjælpe de tilskadekomne, hvis ambulancen ikke er fremme endnu, få dannet et overblik over ulykken og sikre at trafikken stoppes/afvikles sikkert uden om. Derfor er trafikanter, der filmer, en forstyrrelse i vores arbejde, som vi desværre ikke altid kan prioritere at tage os af i situationen (for det er jo ulovligt at benytte håndholdt mobil under kørslen)”, lyder det fra politiet.
”Så tænk dig om, før du trækker din mobiltelefonen op af lommen for at filme mennesker i nød – det er uetisk og forkert. Og hvis du deler billederne, er det også ulovligt”, slutter Politiet.