Projekt – Analyse af togdrift fra Ålborg til Arden og Hobro
Udvalget for Teknik og Miljø oi Mariagerfjord Kommune holder møde den 4. december 2023, hvor der bl.a. på dagsordene er: Projekt – Analyse af togdrift fra Ålborg til Hobro
Der er igangsat et analysearbejde i forhold til den fremtidige togbetjening af Hobro og Arden.
Der gives en orientering om status og det fremadrettede arbejde.
Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Tilbage i 2017 blev der indgået en aftale mellem Region Nordjylland og DSB om den fremtidige togbetjening i Region Nordjylland. I første omgang betød det, at Nordjyske Jernbaner overtog den regionale togbetjening fra Skørping i syd og til det øvrige Nordjylland.
I 2023 blev der igangsat et projekt omkring en analyse af muligheden for etablere en regional togbetjening som forlænges til Hobro. Analysen har udmundet i nogle forskellige scenarier.
Basisscenariet er den situation, der vil blive effektueret i forhold til den tidligere indgåede aftale mellem Regionen og DSB, hvis der ikke træffes andre beslutninger. Scenarie 1, 1+ og 2 er de scenarier, som er blevet arbejdet med i analysen. Bilag 1 viser det oplæg, som er blevet præsenteret for Økonomiudvalget til mødet 22. november 2023.
De tre scenarier er følgende:
- Scenarie 1 vil indebære 3 afgange i timen fra Hobro til Ålborg og 1 afgang i timen fra Arden mod Ålborg.
- Scenarie 1+ vil være det samme som scenarie 1, dog således at der vil være yderligere 3 afgange morgen og eftermiddag.
- Scenarie 2 vil indebære 4 afgange i timen fra Hobro til Ålborg samt 2 afgange i timen fra Arden til Ålborg.
Regionsrådet skal i december 2023 behandle den udarbejdede analyse, og træffe beslutning om den videre proces, herunder de kommende forhandlinger med DSB.
Der vedlægges foreløbigt analysemateriale (tre bilag). Dagsordenspunktet til Regionens behandling foreligger til mødet.
Bilag
- Bilag 1 Oplæg om Nærbane til Arden og Hobro
- Tabeloversigt konsekvenser – basis og fremtidige scenarier.pdf
- Notat – forlængelse af regionaltogstrafikken til Hobro_foreløbig.pdf
- Betjeningsmodeller.pdf
LÆS OGSÅ: Vind dagens præmie i Mariagerfjordpostens adventskalender