ForsideArdenPusser bliver ny café- og rengøringsansvarlig i Arden Hallerne

Pusser bliver ny café- og rengøringsansvarlig i Arden Hallerne

- Annonce -

Pusser bliver ny café- og rengøringsansvarlig i Arden Hallerne

Et velkendt ansigt i Arden træder ind i en ny rolle, når Vivi Jessen – bedre kendt som Pusser – fra den 1. juli 2025 overtager ansvaret for både café og rengøring i Arden Hallerne.

Med sin stærke tilknytning til byen og et hjerte, der banker for fællesskab og aktivitet, glæder hun sig til at tage fat på opgaven.

Jeg glæder mig helt vildt til at starte i hallen og være med til at skabe endnu mere liv omkring hallerne og med caféen”, siger Pusser og fortsætter:

Det er jo stadigvæk meget nyt, og jeg skal lige afvikle mit nuværende job i en tøjbutik i Hobro. Men vi skal snart i gang med at lægge en konkret plan for, hvordan vi vil udvikle caféen og skabe et endnu mere socialt liv i hallerne. Vi har mange idéer, og jeg glæder mig til at komme i gang”.

Pusser har gennem årene sat sit præg på byen – både som erhvervsdrivende og som aktiv i lokale foreninger. Hun har blandt andet spillet badminton i Jarl Arden, dyrket fitness og engageret sig som frivillig i Kulturhuset.

Så når vi siger et kendt ansigt i byen, er det helt berettiget”, lyder det fra centerleder i Arden Hallerne, Ricky Søgaard.

Han ser frem til samarbejdet med stor entusiasme.
Jeg er simpelthen så glad for, at Pusser har sagt ja til at komme med på holdet. Jeg er sikker på, at hun kan bidrage med god energi, nye synspunkter og en stabil holdning til, hvor vigtigt et velfungerende idrætsliv er i Arden”, siger han.

Hun får ansvaret for Forbrændingen – caféen – og for rengøringen i hallerne. Så der bliver nok at se til, men det bliver godt at komme i gang. Heldigvis starter hun i en periode, hvor der er forholdsvis stille, så der bliver god tid til at komme ordentligt ind i opgaverne og lægge gode planer for efteråret og vinteren”, tilføjer Ricky med et smil.

For Pusser er det ikke helt nyt at være tæt på cafédrift i hallerne.
Omkring årtusindskiftet var det nemlig hendes mor, der i en årrække  stod for caféen, – og dermed har Pusser både set og mærket, hvad der skal til for at skabe et nærværende og levende cafémiljø.

Jeg har altid haft et særligt forhold til stedet og atmosfæren omkring hallerne. Nu glæder jeg mig til at bidrage med min erfaring og være en del af det lokale liv på en ny måde”, slutter Pusser.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler