ForsideMariagerfjordRundvisninger og vikingeliv: Oplev verdensarven på Fyrkat i efterårsferien

Rundvisninger og vikingeliv: Oplev verdensarven på Fyrkat i efterårsferien

- Annonce -

Rundvisninger og vikingeliv: Oplev verdensarven på Fyrkat i efterårsferien

Slå ild, skyd med bue og pil og oplev forskelligt vikingehåndværk i efterårsferien

Fyrkat blev for nyligt udråbt til verdensarv sammen med Harald Blåtands fire andre ringborge i Danmark. I efterårsferien (14.-22. oktober) kan man komme med på guidede rundvisninger på området, hvor Fyrkat lå, og man kan opleve levende formidling og vikingeliv på Vikingegården tæt derved.

Det imponerende bygningsværk med volde, palisadehegn, voldgrav og en række langhuse blev bygget i år 980, men forsvandt hurtigt igen få årtier senere. Ikke desto mindre er de en vigtig del af danmarkshistorien, og nu altså også verdenshistorien.

Fyrkat ringborgen. Foto: Tina’s Foto Klejtrup

De guidede rundvisninger foregår ved Fyrkats rekonstruerede jordvolde, som er 120 meter i diameter, samt på selve borgpladsen, hvor der i dag er markeret, hvor borgens mange huse lå. De mange ”stolpehuller” giver et meget klart billede af husenes form og størrelse, og uden for borgområdet ligger i dag et rekonstruerede hus af samme type. I alt har der ligget 16 husene inden for den enorme ringvold i fire firelængede gårde.

Ved udgravningen af borgen tilbage i 1950’erne fandt arkæologerne en gravplads med 30 grave med både mænd, kvinder og børn. En kvindegrav skilte sig ud, da kvinden var gravlagt med en række usædvanlige smykker og genstande, som tyder på, at hun var vølve – en hedensk troldkvinde, som bl.a. kendes fra nordisk mytologi.

Vikingemuseet Fyrkat. Foto: Lars Horn

Vølven var måske en slags rådgiver for Harald Blåtand, som lod ringborgene opføre. Graven ved Fyrkat understreger under alle omstændigheder, at ringborgene er bygget i en brydningstid, hvor Harald Blåtand vendte asatroen ryggen og lod sig kristne – som han så smukt proklamerede på Jellingstenen.

På rundvisningen fortæller museets guide om borgen, udgravningen samt hvilken rolle, Fyrkat kan have haft i vikingetiden. Der er rundvisninger på borgområdet hver dag i efterårsferien (14.-22. oktober) kl. 11 og kl. 14. Det er gratis, når entrébilletten er betalt.

Vikingeaktiviteter for hele familien

Foruden at høre om de gamle vikinger for mere end 1000 år siden, kan man også i hele efterårsferien møde vikinger i levende live anno 2023 på Fyrkat.

Før eller efter rundvisningen kan man nemlig besøge Vikingegården tæt ved selve borgområdet. Den er fyldt med liv og ægte vikingestemning, og her kan hele familien møde vikinger fra nær og fjern og opleve livet på godt og ondt, som det så ud for mere end tusind år siden, da vikingerne levede.

Fyrkat Ildslåning. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer

Man kan fx lære at slå ild, så man altid kan tænde et bål uden moderne tændstikker, eller man kan prøve at skyde med bue og pil, som vikingerne gjorde, når de gik på jagt eller var i kamp. I løbet af ugen er der også masser af muligheder for at se forskelligt håndværk – lige fra buebyggeri, keramik og smedning til fletning af kurve, garvning af skind og plantefarvning af garn. Ikke alle håndværk er dog i gang alle dagene.

Bemærk, at børn under 18 år har fri entré, og at en almindelig entrébillet gælder alle dage i efterårsferien (14.-22. oktober).

LÆS OGSÅ: Økonomivurderingen i Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune viser en overskridelse på ca. 40 millioner kr.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler