ForsideHobro"Sådan én ræven har skidt" på Hobro Bibliotek

“Sådan én ræven har skidt” på Hobro Bibliotek

- Annonce -

“Sådan én ræven har skidt” på Hobro Bibliotek

Jette Dige Rokos debuterede til stor ros fra læsere og anmeldere i sommeren 2024 med romanen “Sådan én ræven har skidt”. Nu byder Mariagerfjord Bibliotekerne indenfor til et spændende foredrag hvor Jette Dige Rokos vil præsentere sin roman og fortælle om sine inspirationer og den historiske baggrund for bogen.

I “Sådan én ræven har skidt” møder læseren Edith, en ung kvinde, der vokser op i Himmerland i slutningen af 1940’erne og 1950’erne og kæmper med de begrænsninger, samfundet og tiden sætter for hende.

Romanen tager læserne med på en rejse gennem Ediths liv fra barndommens små husmandssted i Himmerland til hendes unge voksenliv, hvor hun står ved en skillevej i begyndelsen af 1970’erne. Edith er en intelligent og drømmende kvinde, men hendes ambitioner og håb om en uddannelse møder konstant modstand i et samfund, der ikke altid giver plads til kvinder som hende.

Jette Dige Rokos’ roman er en vigtig påmindelse om de kvinders historier, der ofte er blevet overset i den store historiebeskrivelse. Det er en fortælling om håb, drømme og de kampe, kvinder gennem tiderne har stået overfor, og som stadig er aktuelle i dag.

Kom og vær med til en spændende aften med litteratur, samtale og et kig ind i Ediths verden tirsdag d. 21. januar på Hobro Bibliotek. Læs mere om arrangementet eller køb billet via www.mfbib.dk.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler