Smag på Hadsund: Politik, gode snakke og en ønskebrønd fuld af idéer
Den 29. august deltog Socialdemokratiet i årets Smag på Hadsund, hvor byens gader summede af liv, smagsprøver og gode samtaler.
Ved partiets stand benyttede mange borgere lejligheden til at drøfte både lokale og nationale emner med de fremmødte socialdemokrater.
Der blev også afholdt en konkurrence, hvor deltagerne kunne smide deres forslag i en ”ønskebrønd”. Den heldige vinder, der er kontaktet direkte, modtog et gavekort på 300 kroner. Vinderens ønske var et grønt område med bord/bænke – gerne placeret nede ved vandet.
Socialdemokratiet ser tilbage på en dag med mange gode møder i øjenhøjde og sender en stor tak til alle, der lagde vejen forbi standen.





