ForsideMariagerfjordSnestorm kan ramme Mariagerfjord onsdag: DMI udsender kategori 2 varsel
Madgården Arden

Snestorm kan ramme Mariagerfjord onsdag: DMI udsender kategori 2 varsel

- Annonce -

Snestorm kan ramme Mariagerfjord onsdag: DMI udsender kategori 2 varsel

Kraftigt snefald og hård vind kan onsdag d. 7. januar i tidsrummet kl. 06 til 17 skabe udfordringer i Mariagerfjord. DMI har udsendt varsel om snestorm, og borgerne opfordres til at være forberedt på vanskelige vejr- og trafikforhold.

Årsagen er en varmfront, der bevæger sig ind over Danmark fra sydvest og medfører udbredt snefald. Selvom der er tale om en varmfront, ventes temperaturen kun at stige til omkring frysepunktet, hvilket betyder, at hovedparten af nedbøren falder som sne.

“Onsdag passerer en varmfront Danmark fra sydvest med udbredt snefald. I den nordlige del af Jylland forventer vi mellem 10 og 20 centimeter sne i løbet af dagen, og lokalt kan der falde mere end 10 centimeter på seks timer. Samtidig tiltager vinden til jævn til hård vind, og ved kysterne kan der lokalt forekomme kuling. Kombinationen af sne og vind betyder, at kriterierne for snestorm er opfyldt,” siger vagthavende meteorolog ved DMI Marielle Fournier.

Vinden ventes generelt at komme fra syd og sydøst. I åbne områder og kystnært kan vinden forstærke snevejret og give udfordringer for trafikken.

Temperaturer omkring frysepunktet betyder, at sneen formentlig bliver tung og våd, hvilket mindsker risikoen for kraftig snefygning. Der ligger dog allerede sne i området, og den tiltagende vind kan føre til snefygning og lokale problemer – også inden det kraftigste snefald sætter ind.

Prognoserne svinger fortsat, både når det gælder præcise snemængder, vindstyrke og placeringen af det kraftigste snefald. DMI følger udviklingen tæt og vil opdatere varslerne efter behov.

Kilde: dmi.dk

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler